Svar: Vuggestue skift - 17 mdr.
Kære Ronjas mor
Først vil jeg sige, at det lyder som den rigtige beslutning at flytte Ronja. Ud fra det du fortæller, så lyder det som om at Ronja er en aktiv lille pige, som har brug for udfordringer både mentalt og fysisk og det lyder som om hun vil få dette det nye sted.
Det har ganske givet været godt for Ronja at være i den noget mindre institution, da hun var yngre, men nu er hun så stor, at hun sandsynligvis vil profitere rigtig godt ved at komme ud blandt flere - så det tror jeg I skal være helt trygge ved.
Det lyder meget usædvanligt med afskedsseancer, som du beskriver, hvor man ligefrem hænger billeder og balloner op på en tavle. De må have gjort sig rigtigt mange overvejelser omkring det og jeg må sige at jeg umiddelbart er lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig synes om den metode. Min umiddelbare reaktion er nok, at det er fint at de i institutionen gør så meget ud af det, så I skal nok passe på ikke at tale alt for meget om det hjemme. Større er det jo trods alt heller ikke, og det skulle jo nødig blive sådan at Ronja ender med at blive usikker, fordi det pludselig bliver så interessant.
Det er naturligvis vigtigt, at Ronja føler sig tryg ved den nye institution og det er også rigtig vigtigt, at hun får sagt ordentligt farvel. Men stadigvæk i en balance, som er naturlig. Jo mere afslappet og naturligt man kan tage det, jo bedre er det. Ronja spejler sig jo ...
... stadig i jer voksne og jo mere rolige I er, jo mere rolig er hun også ved situationen.
Det lyder som en fin idé at Ronja tager med dig ned og besøger den nye institution, så hun ved lidt om stedet, når hun starter. Samtidig tror jeg dog, at det er meget vigtigt, at man ikke gør hverken afskeden fra den ene institution og indkøringen i den anden institution for langvarig - det kan være meget svært at forholde sig til dette, når man kun er 1½ år.
Det er en balance og måske det vil forvirre hende at være en hel uge begge steder. Er det muligt at I kan nøjes med at være i den nye instituion nogle timer hver dag i ugen før jul og at Ronja så ugen efter starter mere rigtig. Altså så I ikke er i begge institutioner før jul?
Jeg tror faktisk at det vil være bedst at afslutte det ene sted og så starte det næste. I kan godt lave en overlapning 1 dag eller to, men så ikke mere. Det kan være en overlapning, hvor I f.eks. er i den gamle instituion en dag - farvel dagen. Dagene efter besøger I så den nye instituion og kun den. Hvis Ronja taler om den gamle institution, så kan I så besøge (ikke være der som sådan) dem en dag og hun lige får mulighed for at gøre det færdigt, men ellers er hun det nye sted.
Hmm, I kender jo Ronja bedst og jeg er sikker på at I nok skal gøre det I mener fungere bedst for jer og hende. Men det var lidt af mine tanker. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

