Annonce

Annonce

Brev:

Drikker for lidt - 7 mdr.


13. november 2006

Alder:
7 mdr.

Drikker for lidt - 7 mdr.

Kære Helen

Jeg har skrevet til dig et par gange tidligere, og jeg har altid kunne bruge dit svar. Sidst skrev jeg om, at jeg var lidt nervøs for, om min datter fik nok mælk, men det mente du nok :-) Denne gang drejer det sig dog om samme problematik.

Først lige lidt generel info:

Min datter er knapt 7 mdr gammel. Hun vejer ca. 8,4 k kg og er 74 cm lang. Hun er glad, ruller rundt, løfter sig højt op på armene og forsøger at få numsen med, men der går nok lidt tid, før hun kravler. Hun sover efterhånden nogle rigtig gode lure om dagen, hvilket er dejligt (tidligere sov hun max 45 minutter ad gangen).

I midlertid er det gået mere og mere ned ad bakke mht. at drikke de sidste 4-6 uger. Storebror har godt nok slæbt en del sygdom med hjem fra vuggestuen, så hun har været syg - dels med forkølelse, dels maveinfektion - og det er klart, at det har påvirket hendes appetit. Men selv i gode raske perioder synes jeg, hun drikker for lidt.

Det skal siges, at hun selv har "valgt amningen fra", idet hun går i flitsbue og nægter. Dog accepterer hun det om natten, så jeg ammer hende en enkelt gang i døgnet. Resten er flaske. Og i øvrigt skal det tilføjes, at hun blev ammet 100% til lidt over 4 mdr.

Vores dagsplan varierer selvfølgelig, men kunne være som følger:

Kl. 4.30: Ammes
Kl. 6.30: Vågner, tilbydes bryst men vil ikke
Kl. 7.15: Havregrød 1/2 - 3/4 dl, vand af kop (vil ikke have MME)
Kl. 9: Evt. 50 ml MME, men ofte vil hun ikke have noget.
Lur fra ca. 9 - 10.30.
Kl. 10.30: 100-130 ml MME
Kl. 11.30: Mos / grød 1/2 - 1 dl, oftest færdiglavet, vand af kop
Sover ca. 12.45 - 14-45
Kl. 15: 70-120 ml MME
Evt. lur på 30 min
Kl. 17.15: Grøntsagsmos, hvis med broccoli 1½ dl, ellers ofte kun det halve
Kl. 19: Tilbydes bryst, men vil ikke. Drikker evt. 50 ml MME
Sover fra 19.15

Som du kan se, så bliver det MAX til 300 ml MME i døgnet + en enkelt amning. Hun drikker ikke så meget vand heller - 50-100 (absolut max) ml i løbet af dagen. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt hun drikker fra flasken. Nogle dage sluger hun 120 ml på 4 minutter, andre dage tager det over 10 minutter at få 70 ml i hende. Jeg bliver ved med at tilbyde, til jeg er helt sikker på, ...


Annonce

... at jeg ikke får en dråbe mere i hende...

I samråd med min sundhedsplejerske har jeg skåret lidt på portionsstørrelserne morgen og middag, så hun vil have lidt mere mælk. Og det har også hjulpet, men hun er jo ikke i nærheden af at tage 150-200 ml alligevel!

Hun har generelt våde bleer, selvom de da slet ikke er så tunge, som da hun blev ammet fuldt ud. Hun har afføring ca. 3 gange i døgnet - hun har aldrig haft problemer med at komme af med afføringen, nærmest tværtimod :-)

Mht. til hendes søvn om natten, så sover hun generelt godt til ca. kl. 4 - måske har hun fået sutten 1-2 gange inden da. Når hun så ammes ved 4-5 tiden (nok tættest på kl. 4), så sover hun efterfølgende meget uroligt. Vågner efter 10-20 minutter og klynker, skal have sut for at falde til ro. Nogengange ligger hun og "råber" og synger. Men hun er alligevel slet ikke frisk til at stå på før ved 6.30-7 tiden. Jeg får dog sjældent meget søvn efter kl. 4, fordi hun er så urolig, og jeg må op til hende mange gange. Det hjælper heller ikke meget at have hende liggende i sengen ved siden af mig.

Jeg ammer hende primært kl. 4-5, fordi jeg så ved, at hun får noget mælk. Men jeg er selvfølgelig interesseret i med tiden at få en hel nattesøvn tilbage. Hendes storebror sov 11-12 timer i træk i denne alder...

Mine spørgsmål kan nok formuleres nogenlunde sådan her:

1) Kan og skal jeg gøre noget for at få mere mælk i hende?

2) Skal jeg skære mere på hendes portionsstørrelser? Generelt fornemmer jeg, at hun sagtens kan spise mere om morgenen, men hvis jeg giver hende lov, så drikker hun mindre om formiddagen.

3) Er det i orden, at hun får "samme" aftensmad 4-5 gange om ugen? Hun er helt vildt med kartofler+broccoli, og hvis hun får dét, så spiser hun næsten det dobbelte, end hvis jeg tilbyder andet.

4) Bør jeg evt. droppe amningen om natten, fordi det gør hende urolig?
Det skal lige siges, at det ikke nytter at vække hende f.eks. kl. 23 og tilbyde mælk, for det vil hun ikke.

Så kan jeg vist ikke finde på mere at skrive - men det blev vist også langt nok :-)

Jeg håber, du har de informationer, du skal bruge.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Mor til to

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce