Brev:
Mad- og bideproblemer
Kære Helen
Ja så er jeg på banen igen, mange tak for dine andre svar, som jeg har været glad for.
Min datter har nu den sidste måneds tid fået skemad to gange daglig. Hun får grød (enten hirse eller ris) begge gangene, da hun ikke gider kartoffelmosen. Jeg blander af og til æblemos eller gulerodsmos i grøden. Derudover ammer jeg 6-7 gange i løbet af dagen og 2-3 gange om natten (mellem kl 23 og 07).
Jeg har en fornemmelse af, at hun ikke spiser meget af gangen, hvilket hun heller ikke gør af grøden. Hun trives og vokser, dog har ikke hun ikke taget så meget på den senere tid, som hun gjorde de første 4-5 mdr af sit liv. Hun fylder 6 mdr i morgen og hun vejer nu 8,4 kg, hvilket jo ikke er for lidt!
Jeg har to problemer:
1. Hun spiser som sagt ikke meget af skemaden (et sted mellem 4 og 14 skefulde). Jeg sidder med hende på skødet. Hun tager de første skefulde fint, men så begynder hun at beklage sig. Nogen gange skriger hun højt (uden at græde) og rækker tungen langt ud af munden. Andre gange begynder hun at græde.
Når hun beklager sig stopper madningen og jeg tilbyder hende vand af et glas, hvilket hun rigtig gerne vil have (dog pjasker hun mere med det, end hun får ned...). Enkelte gange kan hun tage en stor portion uden beklagelser. Mange gange prutter hun og laver lort, mens hun spiser, hvilket selvfølgelig osse kan være generende. Men jeg har svært ved at finde et mønster i, hvornår hun beklager sig...
Jeg har selvfølgelig forsøgt at give forskellig mad og sørget for at den ikke er for varm og jeg er osse opmærksom på, at hun ikke er for træt og at hun er sulten og ikke for sulten...
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg se tiden an ...
... og fortsætte som nu, selvom hun beklager sig og selvom hun ikke spiser så meget? Eller skal vi ændre kurs?
2. Mit andet problem er ved at blive et rigtigt stort problem og her håber jeg på et hurtigt råd, da det er ved at kulminere. Min datter har igennem en god måned nu haft de to fortænder i undermunden. På det seneste er hun begyndt at bide mig, når jeg ammer. Det gør selvfølgelig afsindigt ondt og nu er jeg begyndt at blive ret anspændt hver gang jeg skal amme, fordi jeg er bange for at hun bider mig igen.
Jeg vil meget gerne undgå at blive anspændt i forbindelse med amningen. Jeg ønsker at blive ved med at amme så længe som muligt. Hvad stiller jeg op? Man kan vel ikke begynde at opdrage på nuværende tidspunkt? Jeg råber ”Av!” og ”Nej!”, når hun bider mig og så bliver hun som regel dybt ulykkelig, og det er næsten ikke til at bære. Og jeg vil jo heller ikke skræmme hende, så hun ikke tør spise...
Jeg har svært ved at forudsige, når hun vil bide, da hun indtil nu har gjort det på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer. I begyndelsen var det inden hun begyndte af sutte, at hun bed, men nu kan det osse ske midt under måltidet. Er hun egentlig klar over, hvad hun gør? Hvad stiller jeg op med de ømme brystvorter og risiko for betændelse efter bid?
Jeg vil lige tilføje at hun igennem den senere tid er begyndt at blive meget mere bevidst. Hun interagerer bevidst med omgivelserne og det er blevet nemmere at ”læse” hende, når hun giver udtryk for, hvad hun vil / ikke vil. Hun er et nysgerrigt lille væsen, der virker til ikke at kunne få nok af oplevelser og nye indtryk.
På forhånd tak for din tilbagemelding.
Kærlig hilsen Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire