Brev:
Søvn og døgnrytme 10 måneder

Hej Helen
Tak for en fantastisk hjemmeside, som jeg har haft stor glæde af længe, dog uden at være medlem. Jeg har nu meldt mig ind, da der er mange spørgsmål der presser sig på. Jeg tror jeg tager dem et ad gang, for min egen overskueligheds skyld.
Mit 1. problem er som mange andres: Søvn og døgnrytme hos min søn på 10 måneder.
Han har aldrig haft en fast rytme på dagen, jeg har mange gange forsøgt at indføre dette men uden held. Det har været og er stadig utrolig frustrerende og opslidende. Det eneste der ligger fast er, at han går i seng kl. 19.00. Her falder han hurtigt i søvn som regel uden hjælp.
Han er på det seneste begyndt at sove meget uroligt og skal have sut og puttes mange gange i løbet af natten, de sidste par dage er han kommet over i vores seng kl 3-4 og har sovet her til omkring kl 6. Jeg synes faktisk at nætterne er hårdere nu, end da han "bare" skulle ammes.
Om dagen har vi også store vanskeligheder. Det ligger nogenlunde fast at han tager sig en ...
... formiddagslur, længden variere dog meget, det kan være alt fra ½ - 2 timer. Der er ingen sammenhæng mellem hvor meget han sover formiddag og eftermiddag.
Det går helt galt når han skal sove om eftermiddagen, i går tog det fx. 1½ time at få ham til at sove, selvom jeg kunne se at han var træt, det endte med at han faldt i søvn i mit skød foran TV, tit ender det dog med at jeg simpelthen opgiver.
Jeg har erfaret at det er absolut bedst, når han tager en tidlig eftermiddagslur, jo senere det bliver før han lægger sig til at sove jo mere træt og sur virker han, når han vågner.
Hvad skal jeg gøre? Både nat og dag? Hvordan indføre jeg faste tider og hvornår skal de ligge? Hvad gør jeg når han absolut ikke synes han skal sove, når jeg vil?
Han spiser godt, stortset det samme som os. Han virker overordnet glad og tilfreds. Græder sjældent. Er begyndt at kravle for 3 uger siden. Vejer 9,3 kg. og måler 80 cm. Mener han er helt med både mht. størrelse og udvikling.
Glæder mig til dit svar
T
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.