Svar: Pige på 4 mdr. Urolig søvn og ondt i maven
Kære Julies mor
Det lyder som om at Julie har rigtig svært ved at nedbryde vællingen og at hendes tarme arbejder ekstra meget for at fordøje dette. Jeg synes derfor du skal vente et par uger endnu med dette før du evt. forsøger dig igen.
Julie er kun 4 måneder gammel og da hun reagerer så voldsomt på vælling, så lyder det ikke umiddelbart som en god idé med grød heller. Igen vil jeg her foreslå dig at trække tiden lidt og se om du ikke i stedet kan gøre noget andet.
Mit umiddelbare bud er at du forsøger at få en ekstra flaske eller to ind i løbet af dagen. Mælken er ...
... lettere fordøjelig for Julies mave og jeg tænker at 'proppe' hende ekstra inden natten ikke lyder som en løsning for jer. Det virker for nogen, men bestemt ikke for alle.
Hvis Julie var blevet ammet, så ville jeg have foreslået at lægge hende hyppigere til i løbet af dagen og det samme synes jeg du skal forsøge med hensyn til flaske.
Så mit råd er altså at du i første omgang forsøger at se om du i løbet af dagen kan øge Julie i mælkeindtag og således kan vente med det mere proteinrige til hendes tarmsystem er blevet lidt mere modent.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

