Svar: 7 måneder kost og pasning
Kære Nela
Det lyder som en god idé at forsøge at skrue lidt ned for mælkeindtaget, så der bliver lyst og plads til anden mad. Derudover så synes jeg faktisk at I skal udnytte at farmor er mere på banen - nogle gange så kan de bedste mødre altså noget vi andre ikke kan:o)
Prøv derfor at lade hende give ham noget mad, og gerne når du ikke er der. Det vil være helt fint, hvis de to kan finde ud af en rytme og rutine.
Det er naturligvis en rigtig god idé at du og lillemanden er sammen med farmor nogle dage og gerne i nogle timer, så han føler sig 100 pct. tryg ved hende og omvendt. Jo mere rolig han oplever at du er og jo mere naturligt de virker når I er sammen, jo mere rolig og jo mere naturligt vil det også blive for ham, at blive passet af farmor. Samtidig vil farmor jo kunne lure lidt af, hvordan du plejer at gøre, når du f.eks. putter ham, skifter ble osv. så hun kan forsøge at gøre på nogenlunde samme måde - genkendelighed giver også tryghed.
Så det er altså en balance imellem at du skal være der og I skal være meget sammen i de først dage - både du, din lille dreng og så farmor. Og herefter så skal du ud af vagten og lade farmor være den der kører showet, herunder også giver mad.
Det vil være en rigtig god idé at du begynder at give noget mad som smager af noget. Din dreng skal have øllebrød, havregrød, flerkornsgrød og masser af grøntsagsmos. Gerne med de lidt grovere og mere smagfulde grøntsager og han skal også have kød og fisk. Lidt sovs vil sikkert gøre lykke ...
... og det er farmor sikkert rigtig god til:o) Husk at rester fra aftenen i forvejen sagtens kan gemmes og bruges til frokost dagen efter.
En plan for dagen med 3 måltider skemad (og her skal du tænke på at det er vigtigere at han spiser lidt men tit i stedet for få og store portioner) kunne se således ud:
7.30 vågner
8.00 havregrød eller øllebrød med mælk, vand af kop
10.00 Flaske med mme og puttes til formiddagslur
12.00 Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop
14.30 Flaske med mme - og puttes ca. kl 15 sover ca. 1 time
18.30 Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop
21.00 Flaske med mme og puttes til natten
03.00 200 ml mme
Jeg har lavet planen ud fra de tider du har givet mig, og har således ikke rykket på natflaske osv. da du skriver at dette fungerer godt for jer.
Så mit råd er altså at få farmor meget mere på banen, da hun skal passe og at I gør meget mere ud af at tilbyde mad, som smager af noget. I må også meget gerne give jeres lille dreng, brødskorper og lignende at sidde med og når han nærmer sig de 8 måneder, så kan han begynde at få rugbrødshapsere mv. Det vil han sikkert nyde, da han jo er lidt træt af skeen:o)
Der er ingen tvivl om at han vil være rigtig godt stillet, når han skal passes af sin farmor. Hun holder jo naturligt rigtig meget af ham og vil ham det bedste - fuldstændig ligesom jer:o) Så det er bare at komme igang:o) Og ja det er rigtig hårdt at være forældre, men tro mig, vi vokser alle med opgaven:o)
Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

