Svar: 3½ årig med søvn problemer
Hej med dig
Det er sådan at en del børn begynder at få mareridt og onde drømme netop i 3-4 års alderen. Og det kunne måske være dette som gør, at jeres lille pige vågner og søger tryghed som hun gør. Måske kan hun fortælle jer at hun har drømt noget, når hun vågner?
Drømme er jo som regel en bearbejdning af dagligdagens hændelser og det er derfor en rigtig god idé at skåne barnet for uhyggelige historier og film. Vær opmærksom på at tegnefilm, som ofte af voksne kan opleves som helt harmløse, godt kan have den modsatte effekt på børn.
Når jeres lille pige vågner, så prøve at berolige hende, så godt I kan, stryge hende over kinden og håret og putte hende igen. Et barn med mareridt vil som regel falde til ro ved forældrenes berøring og sove roligt videre.
For nogle børn hjælper det at have en natlampe tændt, men for andre virker det modsat idet lampen laver skygger og med en livlig fantasi kan det blive værre.
Jeg kan se ud af jeres brev at I er meget kærlige og omsorgsfulde og derfor også giver jeres datter mulighed ...
... for at ligge i jeres seng. Det er bare ærgeligt at det ikke beroliger, men mere irriterer jer alle. Hvor står hendes seng i forhold til jeres?
Jeg tænker det er vigtigt at hun fortsat puttes i sin egen seng, så hun lærer at det er der man sover, og hvis hun så i stedet for at komme over i dobbeltsengen, når hun vågner, så kunne beroliges med et stille "er lige her, læg du dig bare til at sove igen" eller lade hende holde i en hånd. Så ville hun fortsat sove for sig selv og dermed ingen kambolage om dynen.
I skal naturligvis overveje om det er fordi I går i seng at hun vågner, altså at jeres 'støj' på det tidspunkt vækker hende. Enten må I så være mere stille eller også må I overveje om hun behøver at sove i samme værelse eller om en anden løsning var mulig.
Du nævner også at hun er begyndt at være opmærksom på renlighed og måske skal hun simpelthen følges på toilettet, når hun vågner der og så puttes i sin seng igen, for så at kunne sove videre.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

