Annonce

Annonce

Svar: Pasning og søvntræning


20. november 2006

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Regine

Tak for dit dejlige brev.

Nu skal du høre - helt overordnet set, så har jeg den holdning (og jeg ved godt at mange vil være uenige med mig og det må de så være:o)) at børn ikke har brug for at blive passet, komme på ferie hos andre osv. før de er så store at de selv kan bede om det.

Jeres lille datter har brug for sine forældre og ikke andre. Det kan godt være at nogle forældre har brug for andet end barnet og det kan også sagtens være at man er nødt til at arbejde og barnet således er nødt til at blive passet - men det er de voksnes behov, det er ikke et barns behov - og slet ikke når man taler om en lille pige på 7 måneder!

Med den alder jeres datter har, så er det rigtig vigtigt at hun føler sig tryg. Det er helt normalt at hun vil reagere overfor fremmede og det er helt normalt at børn i den alder, pludselig bliver meget bevidste om ting de ikke tidligere var opmærksomme på - at hun pludselig reagerer overfor morfar, kan handle om at hun pludselig ser at han f.eks. har briller, eller at han bare lige kom lidt for tæt på lige der. Det er en helt naturlig reaktion og det viser sådan set bare at din datter er igang med en sund udvikling.

Det vil være en rigtig god idé at jeres lille pige, får lov til at studere alle 'de fremmede' lidt på afstand her i weekenden, lad hende side hos jer, hvor hun er tryg og så kan de andre have kontaktet fra afstand. Måske vil hun føle sig tryggere i takt med at tiden går, men det er ikke sikkert, - det kommer helt an på, hvordan de er overfor hende. vi har alle en personlig grænse og hvis de overskrider denne for hurtigt, så vil hun blive rigtig ked af det - hun skal lige have en chance for at lære dem at kende:o)

Med hensyn til at børn skal gå en tur med hende - hvor gamle er de børn? Et eller andet sted tænker jeg at det behøver de vel ikke, så hvis det kommer på banen, så synes jeg du skal foreslå at I går en tur alle sammen. Hvis det handler om at de større børn ...


Annonce

... gerne vil prøve at køre en barnevogn, så kan de gør det imens at du går ved siden af - men de behøver vel ikke drøne rundt med hende alene? Her ville jeg holde fast på mit.

Jeg synes ikke det lyder som om at I har en unaturlig stærk tilknytning - det lyder da helt okay og du skal endelig blive ved med at lytte til dit mødrene hjerte. Børn som bare kaster sig i armene på gud og hvermand, - dem skal man være bekymret for, for hvilken tilknytning har de?

Og ja der er rigtigt længe til april og man kan efter min mening ikke 'hærde' børn til at blive passet. Pas du din datter og giv hende så meget tryghed som muligt, så vil hun finde roen ved at blive passet af sin dagplejer, når den tid kommer - og lad være med at tage bekymringerne på forskud:o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er fint at I forsøger med putning efter Elisabet Pantleys bog og far kan jo det samme som du - bare ikke amme. Der er således ikke noget i vejen for at du ammer hende og far så putter hende, eller du kan amme og putte og hvis hun så vågner op og har brug for trøst, tryghed, en sutteklud eller lignende, så er det far, som sørger for dette.

Hvis det fungerer rigtig godt med at hun ammes i søvn, så kan I jo godt bibeholde dette. Hvis det ikke er noget problem for nogen af jer, hvorfor så ændre det? Hvis det derimod er et problem og I gerne vil lave det om, så vil det være udmærket at far tager over, netop fordi den mulighed så er udelukket. I stedet må hun så f.eks. få en kop mælk eller puttes med en sut eller noget andet som er substitut for brystet.

I må se hvordan lillepigen er. Hvis hun har brug for sin putteamning, så am hende, men forsøg at putte hende før hun falder for meget i søvn. Forsøg at lære hende at falde i søvn i sengen mæt og tilfreds og ikke i favn med brystet i munden. Det kan du jo også forsøge og måske også forsøge i løbet af dagen.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke til jer alle og ha´en god weekend, når I når så langt:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce