Svar: Vil ikke spise - 2 år, 11 mdr.
Kære Anne
Det er et skråplan at begynde at servere usunde ting idet de ofte indeholder en del sukker. Dette bevirker at barnets blodsukker stiger og barnet føler ikke en naturlig sult - at blive sulten er jo for de fleste en god indgangsvinkel for at begynde at spise:o)
Til småtspisende børn er det rigtig vigtigt at man tilbyde lidt men tit. Man skal således ikke fokusere på hvor meget der glider ned, men prøve at finde sig tilfreds med en lille smule - der skal så bare tilbydes mad rigtig hyppigt. Det vil sige gerne 6 gange om dagen (morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, sen eftermiddag, aften).
Når man er 3 år gammel, så kan man godt begynde at deltage mere i madlavningen. Han kan hjælpe til med at skære noget af maden ud og ofte glider der jo så lidt ned undervejs fordi det frister og det skal være tilladt. Ofte kan børn også godt lide at maden er adskilt. ...
... Det er således ikke altid en god idé at proppe tingene sammen og skjule grøntsager i f.eks. kødsovs. Børn vil ofte meget hellere have det ved siden af.
Hvis man kan lave små skåle, en med majs, en med tomat, en med agurk, en med peberfrugt, en med rosiner, en med lidt kokos, en med lidt ananas, en med reven gulerod osv. så kan barnet tage lidt af hvert og vi ofte så heller spise lidt end hvis det hele serveres samlet i en stor skål.
Man kan også selv bage f.eks. pizza - små pizzaer som han så selv er med til at pynte - han kan lave sin egen med ansigt på eller lignende. Det kan være sjovere at spise noget man selv har lavet.
Så mit råd er at inddrage ham mere og lade ham hjælpe til med at lave mad. Lav også adskilt mad, som giver ham valgmuligheder og som ikke 'snyder' - han ved hvad han får og det er mere 'rene' varer.
Rigtig meget held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

