Brev:
Ked af det og dårlig søvn 9½ mdr

Hej Helen
Så er det igen blevet tid til et spørgsmål herfra.
Jeg er lidt i vildrede ang. min søns søvn for tiden.
Den sidste uges tid har han vågnet hver nat ved midnatstid og er bare så ked af det. Normalt plejer det at hjælpe bare vi giver ham sutten, men ikke længere. Jo mere vi prøver at trøste ham, jo mere ked bliver han. Så vi bliver nødt til at tage ham op og gå lidt rundt med ham.
Hvis vi prøver at lægge ham i sengen igen, bliver han hysterisk og mere og mere ked jo mere vi prøver. Det hjælper nogen gange lidt at komme over i vores seng, men ikke altid. Han fortsætter med at være ked af det, vil ikke have sutten, spænder hele kroppen i hysteri og bare græder, hvis jeg prøver at få ham til at sove. Nogle gange har jeg ammet ham, hvilket godt kan hjælpe lidt, men han kan godt være ked af det bagefter også.
Det eneste der rigtig hjælper er at vi går ind i stuen og lægger os på sofaen og sover der resten af natten med ham. Enten mig eller far.
Men det er jo ikke optimalt, at vi skal tilbringe natten på en sofa - man sover dårligt og vi er fuldstændig smadret i kroppen næste morgen. Men hvad skal vi gøre?
Jeg er også så bekymret for at han skal få "dårlige vaner" af det her - det lurer jo altid i baghovedet "bliver han nu vant til det her" men på den anden side, vil jeg ham bare det bedste, for han skal jo ikke ligge og være ked af det, bare fordi jeg er bange for at vænne ham til noget...
Vi har det samme problem om eftermiddagen, når han skal have sin sene eftermiddagslur, ...
... efter han er kommet hjem fra vuggestuen. Han græder lige så snart vi nærmer os tremmesengen, og det er rigtig synd for ham. Jeg har prøvet at lægge ham selv om han bliver ked af det, og så prøvet at gå og komme tilbage efter et minut, trøste og give ham sutten, og så gå igen, men det gør det faktiske bare værre, jo mere jeg prøver... han bliver mere og mere ked af det.
Hvad skal vi gøre? Det skal lige siges at han startede i vuggestue, indkøring for 3 uger siden og har så været det fuld tid i 2 uger, så er det bare fordi han har mere behov for nærkontakt og tryghed? Og går det så over igen?
Eller skal vi prøve den berømte metode med at gå og så komme tilbage og trøste med et par minutters mellemrum? Eller skal vi begynde at give ham en flaske MME om natten? For jeg vil helst ikke sætte min mælkeproduktion i vejret efter jeg lige har trappet ned til 2 gange dagligt.
Om dagen har han det fint, er generelt en glad og veltilfreds dreng, men er dog blevet en del mere pylret siden han startede i vuggestue. Han har også været syg i sidste uge, hvor han havde høj feber og udslæt, og måtte blive hjemme i 4 dage. Der tabte han sig >0,5 kg fordi han ikke spiste så meget. Men det gik heldigvis fint med at starte i vuggestue igen.
Han har ikke fået tænder endnu, så kan det også spille ind? Jeg ved ikke hvor længe det plejer at vare.
Helen, jeg håber du kan komme med nogle gode råd, for jeg synes det er svært at se hvordan vi skal komme videre. Og jeg er så ked af det min søns vegne.
Hilsen en træt og trist
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!