Brev:
At sidde op

Kære Helen
Ja så henvender jeg mig igen :)
Det er nu heldigvis blevet meget bedre mht. at få Marcus til at sove i løbet af dagen. Jeg kan ikke sætte en finger på helt præcist hvad, der har gjort forskellen, men jeg har en ide om, at det var da han fik sin første vaccine d. 18. oktober, som han blev lidt syg af og derfor sov hele dagen efter og meget af 2. dagen også.
Men jeg fandt på samme tidspunkt også ud af, at han godt kan lide at få en stofble lagt over hovedet, når han skal sove. Jeg lagde den i første omgang bare over sutten, for at holde den på plads, da han ikke var særlig god til at holde på den. Men så fik han selv værftet bleen over hovedet og faldt i søvn, så det har han fået siden.
Dog er den ikke altid, den er nødvendig længere. Mange gange kan jeg nu bare lægge ham, og så lægger han sig til at sove, men det er ikke altid, og så får han bleen igen. Det er der vel egentlig ikke noget i vejen for?
Men ovenstående kombineret med, at vi indførte nogle nogenlunde faste sovetider, har nu gjort, at han sover fint i løbet af dagen. Han sover således:
Puttes til natten ml. 19-20 og sover til 3-4-tiden, hvor han ammes, sover til 6-7-tiden, ammes og står op (medmindre han sover til videre efter amning, det sker også nogle gange).
Hvis han er stået op ved 6-tiden får han en lur igen ved 7-tiden, hvor han ...
... sover ca. 3 kvarter. Formiddagslur ved 8.30-9-tiden, sover knap 1 time. Middagslur ved 11-12-tiden, sover som regel 3 timer (nogle gange kun 1 time), eftermiddagslur ved 16-tiden, sover ca. 1 time. Hvis han kun har sovet 1 time til middag, kan jeg ikke få ham til at sove længere tid ad gangen den dag, men så bliver han puttet flere gange, så det samlet set kommer op på det samme antal timer. Er det en ok mængde?
Så har jeg et spørgsmål ang. det at sidde op.
Pga. Marcus ikke har været så god til at bøvse, har vi, siden han var helt lille, holdt ham meget i lodret stilling, så det er han blevet temmelig glad for. Jeg ved, at børn ikke må sidde støttet af puder for tidligt af hensyn til ryggen, men hvornår kan man begynde på det?
Nu elsker han at sidde på mit skød med ryggen støttet op af min mave, mens han ”leger” med nogle legesager, er det ok?
Ellers vil han helst ligge på ryggen, og det er jeg lidt ked af at lade ham gøre for meget, da han er ved at få et lidt fladt baghoved. Jeg lægger ham på maven flere gange om dagen, men han bliver sur efter bare 5 min.
Og lidt i samme spor, så vil jeg høre, om det er ok at tage ham ud i klapvognen, hvis ryggen er lagt mest muligt ned? (vinkel på ca. 30-40 grader) Vil det ellers være ok om en måned?
Det var, hvad jeg havde på hjertet for denne gang :)
Venlig hilsen
Dorthe
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S