Svar: Pige 1 1/2 år, spisevaner og søvn
Kære Skytte
Nu kan jeg jo ikke se din datter og derfor må jeg danne mig et indtryk af hende ud fra det du skriver.
Og jeg får indtryk af, at du har en fin lille pige, det er korrekt at hun ikke er så stor (men det kan sagtens være arveligt) og hun trives. Hun er rigtig godt igang med sin udvikling, har udviklet sproget flot og er glad og interesseret i verden omkring sig. Samtidig fortæller du også om en pige, som godt nok kan være lidt selektiv omkring nogle madvarer - men også om en pige som har sans for kvalitet - hun spiser f.eks. helst bagerbrød! Det kan man jo ikke fortænke hende i:o)
Hun spiser, så vidt jeg kan se lidt fra alle fødevare grupper og bliver således dækket ind. Det kan godt være at hun er småtspisende og at du oplever at hun varierer sin appetit meget fra den ene dag til den anden. Men dette er helt normalt for børn og det behøver ikke at vække bekymring.
Alt ialt så ser jeg en aktiv og fin pige for mig, og jeg tror faktisk ikke I kan gøre så meget mere end I allerede gør. I gør jeg allerede en masse rigtigt gode overvejelser og tilbyder hende tilmed en vitaminpille, sødmælk osv. Det er rigtig godt alt sammen. Du er også meget opmærksom på ikke at ...
... fokusere for meget på maden og det er svært for dig - det kan jeg sagtens fornemme.
Men jeg tror det er meget vigtigt at du prøver at lægge dette væk og i stedet prøver at acceptere at din datter trives med det hun indtager. At du naturligvis bliver ved med at tilbyde hende forskelligt og således forsøger at bibeholde den madglæde hun trods alt har, men du må også tro på at hun selv har en naturlig evne til at regulere sit behov, således at hvis du tilbyder hende, så må hun selv vælge til og fra.
Det er svært, jeg ved det. Men så længe hun ikke taber sig og så længe hun udvikler sig og på en måde viser at hun trives, så kan du ikke gøre så meget andet end du allerede gør.
Med hensyn til søvn, så tror jeg I skal prøve om hun kan nøjes med en lur dagligt. Hun har alderen til det og det kunne sagtens være en god løsning for jer alle. Prøv om I en dag, hvor hun har sovet lidt længere om morgenen, kunne holde hende gående og først lægge hende til lur omkring middagstid - for at se om I stille og roligt kunne få en fast rutine kørt ind der.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, selvom jeg desværre ikke kan give jer den magiske knap, som kunne få lillepigen til at spise:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

