Svar: Søvn og utilfredshed
Kære Helle
Det lyder som om I har fået en meget tryghedssøgende lille pige og måske også en pige, som har brug for hjælp til at finde roen.
Med den alder jeres datter har nu, så oplever hun rummet hun er i på en anden måde end tidligere. Hun holder næsten hovedet selv og I vil se at hun bevidst drejer sit hoved, hvis den ene af jer sidder med hende og den anden går forbi. Hun følger altså med i verden omkring sig på en helt anden måde end tidligere og derfor får hun også flere stimuli.
Mange børn har brug for hjælp til at lukke stimuli ude og det gør man bedst ved at svøbe barnet. Når barnet ligger svøbt, så minder det lidt om livet i livmoderen - hver gang barnet sparkede og strakte sine arme, så stødte det ind i noget - der var noget som på den måde holdt samme om det. Dette skal I skabe ved at svøbe jeres pige.
Når I sidder med hende på skødet og vugger hende - så er det også en oplagt mulighed for hende at tro at I søger kontakt. Hun har en perfekt længde fra jeres ansigt - hendes syn er bedst i den afstand - og derfor vil hun hellere ligge og kigge på jer og måske verden omkring jer, end lukke øjnene og sove.
Når hun puttes i barnevognen under kalechen, så bliver der skabt en hule - igen lidt ligesom i livmoderen og det forhindrer hende i at kigge ud på verden omkring. Prøv derfor om aftenen også at putte hende i lift under kaleche, svøbt og evt. svinge hende lidt frem og tilbage i liften.
En god måde at bære hende på er ved at have hende liggende på jeres underarm - hendes mave mod jeres underarm, så hendes ansigt kigger ned mod gulvet. Så indbyder I ikke til kontakt og hun kan kigge på gulvet, hvis hun vil eller lukke sine ...
... øjne. Det virker bedst, hvis man går lidt rundt.
Derudover skal I være opmærksomme på at hun har en alder, hvor børn ofte begynder at være lidt mere sultne og I skal derfor overveje om I skal til at give hende lidt mere mad. Det kunne både være lidt ekstra af gangen, det kunne også være en flaske ekstra.
Så svøbe hende, give hende en flaske og når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra jer, når I fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når I kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut eller en sutteklud. Stå lidt ved hende, hold hænderne roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Eller vug hende lidt i liften.
Der findes efterhånden mange gode bøger som kunne være rare for jer at læse. Bl.a. "Svøb dit barn", "Sov godt", "60 vidunderlige uger". Det kunne måske være julegaveønsker i år.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

