Brev:
Start i vuggestue giver soveproblemer

Kære Helen
Min datter er startet i vuggestue for 1½ uge siden. Sidste uge var jeg der sammen med hende et par timer om dagen og hun klarede det rigtig flot. Hun var ude og undersøge tingene på egen hånd og "snakkede" fint med pædagogerne og de andre børn.
Nu har hun så i de sidste to dage prøvet at være der alene og det går også fint, dog gik det ikke så fint med at sove til middag i vuggestuen, da hun vågnede efter 40 minutter og var ked af det. Men alt i alt synes både jeg og pædagogerne at hun har klaret det rigtig flot.
Problemet kommer ved aftenstid når hun skal sove. Hun har altid været nem at lægge til at sove - snak, 2 godnatsange, kys og knus og så godnat - det har taget ca. 15 minutter. Nu kan det tage op til 1½ time at putte hende og de sidste 3 aftener er hun faldet i søvn i mine arme og er så blevet ...
... lagt i sin seng, hvor hun så har sovet hele natten.
Jeg ved godt, at det ikke er den optimale løsning og jeg tænker på om jeg gør hende en bjørnetjeneste ved at sidde med hende til hun falder i søvn, når nu hun ellers har været så god til at falde i søvn selv. Men samtidigt føler jeg også at jeg er nødt til at sørge for, at hun får noget søvn så hun har de bedste forudsætninger for at få en god start i vuggestuen og særlig, hvis det nu også viser sig at hun har problemer med at sove ordentligt om dagen i vuggestuen.
Hun er ellers en meget glad og aktiv pige som har gået de sidste to måneder og som er fuld af gå-på-mod og suger tingene til sig. Men det virker som om hun kommer i underskud af kontakt til mor og far og i overskud af oplevelser.
Hvordan hjælper jeg hende bedst?
Tak for svar.
Med venlig hilsen
Dorte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.