Annonce

Annonce

Svar: Start i vuggestue giver soveproblemer


29. november 2006

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Dorte

Jeg tror du har fuldstændig ret i at din datter har brug for mere kontakt til mor og far, fordi hun nu er startet i institution og det at lægge sig til at sove, kan derfor være rigtig svært.

På det tidspunkt, skal hun jo sige 'farvel' til dagen og det hyggelige samvær i har haft, efter at hun kom hjem og denne afsked er svær. Der er ingen tvivl om at hun savner jer i hverdagen og netop derfor ønsker at jeres tid sammen skal vare så længe som muligt. Naturligvis tænker hun ikke selv så abstrakt som jeg nævner det her, men jeg er ret overbevist om at det er sådanne mekanismer som går igang. Netop derfor er det rigtig godt at du lader hende sidde lidt hos og være lidt mere tæt, få lidt mere nærvær - det er jo det tidspunkt på dagen, hvor hun netop får den fulde opmærksomhed og den har hun brug for.

Naturligvis skal det være en balance, så det ikke ændrer de ellers så gode sovevaner og stille og roligt tænker jeg at I også skal begynde at putte hende i sengen og så sidde ved siden af hende. Synge et par sange, læse lidt i en bog, få lidt at drikke og så putte. I kan prøve at gå fra hende, men hele tiden komme tilbage til hende, aldrig væk i mere end 3 ...


Annonce

... minutter.

I kan også forsøge at lave noget i nærheden, så hun ikke får den direkte kontakt, men så hun fortsat oplever at I er der lige ved siden af. Det kunne være vasketøj der skal lægges sammen, tøj der skal stryges osv. Altså giver hende trygheden ved at være til stede, men samtidig konsekvens ved at hun ligger i sin seng og atter lærer at falde i søvn selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeres datter har en alder, hvor verden omkring pludselig er stor. Det at hun nu går rundt og er startet institution giver hende rigtig mange gode ting, men det kan også gøre at hun lige nu har behov for lidt ekstra tryghed. Bevidstheden om at I kan være væk fra hende, er større end tidligere og hun skal lære at I stadig er der, også selvom hun ikke kan se jer. Hun skal lære at selvom I ikke er til stede, så kan andre godt midlertidigt tage jeres plads, f.eks. en pædagog der trøster når man græder), men at I kommer igen og at I således ses og hun er ikke alene.

Det er en fase og det tager lidt tid og som sagt så er det en svær balance, når man både skal give tryghed og ro og samtidig også skabe selvstændighed og 'skubbe' i den rigtige retning. Men det lyder bestemt som om I er på rette vej.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce