Brev:
Mange tårer ved aftentide - 14 uger

Kære Helen
Først lidt forhistorie. Ingrid blev født 21/8 06, og vejede 3470 gram. Både graviditet og fødsel forløb helt problemfrit, men herefter begyndte balladen. Ingrid græd fra starten af meget, og jeg ammede og ammede, efter råd fra både sygehus, læge og SP. Ingenting hjalp på gråden, men i min autoritets-tro valgte jeg at forsætte, for der måtte da være mælk. Det viste sig at det var der ikke, og da hun var en måned gammel, blev vi derfor - på min insisteren - indlagt til observation for trivsel. Da vejede hun 3300 gram.
Takket være Nutramigen - min mand er astmatiker - fik vi heldigvis skuden vendt, og hun er nu oppe på 5.5 kg, og jeg ammer ikke mere overhovedet. Efter at vi fik klaret sult-problemet, forsatte hun med at skrige i en måned, og jeg var ved at gå helt ned med flaget. Hun sov aldrig om dagen, men skreg hele tiden, og jeg var helt fortvivlet - og meget træt.
Takket være zone-terapi lykkedes det - med fire behandlinger - at lokke den lille pige frem som vi hele tiden havde mistænkt for at være inden i vores skrigeballon: Ingrid er nu 14 uger, og glad, meget nysgerrig, pludrende og et helt andet barn end tidligere.
På grund af denne forhistorie, er vi måske lidt ekstra opmærksomme på hende, når hun græder, for hidtil har det jo været af sult, og senere kolik(?) Nu græder hun som regel kun når hun er sulten, træt, eller skal skiftes. Dvs. der er heldigvis altid en årsag. Hun har reflux, og det generer hende lidt, men hun sover med hovedet højt, og det lader til at hjælpe.
Hun får ca. 110 ml. MME 7-8 dagligt, hvilket principielt ikke er nok, ifl. reglen om 1/6 af vægten, men når vi forsøger at øge dosissen, gylper/kaster hun det hele op, så vi har valgt se tiden lidt an, og prøve at øge mængden igen om nogen tid. Hun har - måske pga. den første måned - ikke nogen ...
... indbygget stop-ventil - hvis hun fik tilbudt 300 ml, ville hun tage det, og så kaste det hele op bagefter. Derfor er vi nødt til at være de onde forældre, og give hende sutten, når hun græder efter flasken er tømt - som regel er det bare lidt klynk, der varer i 30 sekunder, indtil hun registrerer at hun rent faktisk er mæt.
Nu til mit spørgsmål: Ingrid har altid været nem at lægge om aftenen, men i den sidste uges tid er det gået rent galt. Vi venter til hun er træt - gnider sig i øjnene, småklynker etc - og lægger hende så, efter at have sunget for hende, nusset hende lidt etc. Som regel er kl. 19-19:30. Inden da har hun fået et bad og en flaske. Nu er hun desværre begyndt at skrige som en vild, fra det øjeblik vi lægger hende i liften, som står i hendes seng.
Vi har prøvet at lade hende ligge og græde, men naturligvis været i værelset, lagt hånden på hendes mave, talt til hende etc, ud fra at hun skal føle sig tryg, men ikke have lov til at "skrige sig op af sengen". Det virker desværre ikke, og hun hidser sig bare endnu mere op, med det resultat, at hun kommer til at gylpe/kaste op af ren og skært raseri - hvorpå vi naturligvis tager hende op, hjælper hende med at gylpe, falde til ro på armen, og så prøver igen. Vi er sikre på at hun er mæt og ren, så det er ikke der problemet er.
Idet vores start har været så svær, er hun generelt et ret trygt barn, vurderer jeg, så det er heller ikke der problemet er. Vores SP har foreslået at hun bliver lagt, før hun viser de tydelige træthedstegn, og siger at hun nok har brug for hjælp til at finde ro, men uanset hvor rolig hun er på vores arm, starter skrigeriet, når hun bliver lagt.
Har du nogle forslag til hvordan vi kan hjælpe vores dejlige lille pige til en bedre afslutning på dagen?
På forhånd tak for hjælpen.
Bedste hilsner
Ingrids mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.