Svar: Spiseproblemer - 10 mdr.
Kære C og J.
Min umiddelbare tanke omkring Lucas er, at han godt kan have ondt for tænder og derfor ikke have særlig stor lyst til mad, som skal tygges for meget. Børn i hans alder, får nogle gange rigtigt mange tænder på en gang og det kan godt genere dem en del.
Men derudover tænker jeg at I måske skulle forsøge med en gaffel. Det er helt normalt at han ikke mestrer at spise med ske - de fleste børn er 16 måneder inden de kan finde ud af dette. Men han vil godt kunne finde ud af en gaffel. I skal måske lige vise ham hvordan, men så lade ham prøve selv.
Derudover tænker jeg at I skal prøve at holde en lille pause med skemad generelt - altså ikke grød her de næste dage, men i stedet forsøge at give ham lidt det samme som I andre spiser. Hvad spiser I f.eks. til morgenmad?
Måske kunne I prøve med lidt havregrynsboller:
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og ...
... bages ved 200 grader i ca 20 min.
Om aftenen skal han heller ikke have grød, men skal tilbydes det han ser I andre får. Han kan sagtens spise pasta og kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød/fisk), laks med spinat, kartoffelmos med millionbøf osv. osv.
Med hensyn til lejringsbetinget skævt kranie, så er dette rent kosmetisk og således ikke noget, der skader hjernens udvikling. I den retning kan I således tage det roligt, men det er klart at I synes det er uhensigtsmæssigt at han vokser op og er skæv i hovedet.
I kan fortsat forsøge at lejre ham, så han ikke ligger på den flade side og han må gerne ligge på siden. Derudover synes jeg I skal drøfte det med lægen og få en lægelig vurdering. Jeg kan jo ikke se hvor slemt det er, men jeg ved at man i meget svære tilfælde udstyrer børn med en speciel hjelm - det lyder dog ikke som om det er aktuelt hos jer, men lad lægen vurdere det.
Det er især de første 3 måneder at kranieformen tager facon efter hvordan barnet lejres. Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget efterfølgende, men det bliver sværere og sværere idet barnets kranie bliver hårdere i takt med at barnet bliver ældre. Hvor meget der kan gøres nu, må I derfor få lægen til at vurdere.
Rigtig meget held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!

