Svar: Ikke vild med skemad
Kære Lotte
Der er stor forskel på hvor meget børn spiser. Det er både hvad angår portionsstørrelse og hvad angår tidspunktet på dagen. Nogle børn spiser meget store portioner, andre mindre. Nogle børn har den bedste appetit om morgenen og andre sidst på dagen.
Det du tilbydes Sofie lyder umiddelbart fint nok. At spise en portion grød om morgenen er helt okay - det er indenfor normalområdet - en portion ligger mellem 1-2 dl. Derudover så tænker jeg at hun også har behov for sin mælk, så længe hun ikke er ældre og det er derfor vigtigt at du ikke fokuserer så meget på mængden af skemad, men mere holder fokus på at hun rent faktisk spiser.
Det er meget vigtigt at udnytte at hun har en naturlig nysgerrighed og gerne vil putte i munden nu. Du skriver at hun godt kan lide bondebrød og jeg tænker at det hele måske handler mere om at hun skal tilbydes nye smagfulde retter.
Hun må stort set få næsten alt af det I andre ...
... spiser. Naturligvis i en konsistens som hun kan klare, men hun må meget gerne begynde at få de meget grove og smagfulde grøntsager, lidt sovs - hvis det er lavet på sødmælk hældt på sin mad. Kød og fisk som koges eller laves i ovn. Prøv så vidt muligt at give hende det samme som I andre spiser.
Da hun er glad for smagen af bondebrød kan du også forsøge med øllebrød til frokost. Det kunne være en passende overgang inden hun begynder med rigtigt brød.
Hun må rigtigt gerne sidde med ved bordet i sin høje stol og hun må også meget gerne begynde at få lidt at sidde med selv, naturligvis under opsyn. Det kan være et stykke brød (skorpe, knækbrød, tvebak eller lignende), agurk, rød peberfrugt, gulerod osv. Altså så hun selv bliver meget mere aktiv.
Prøv også med vand undervejs i måltidet, så hun får lidt pauser i spisningen og måske så bliver lidt klar igen.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

