Brev:
Et godt søvnmønster og stadig savl

Hej Helen
Bare lige et kort spørgsmål om et af forældres 'yndlingsemner' ... søvn:o)
Ikke fordi vi har problemer med Nicolais søvn - bare lige for at få konstateret at hans søvnmønster er fint nok!
Nicolai går i seng senest kl. 19 og sover faktisk altid mere end 12 timer - dvs. han vågner et sted mellem 7 og 7.30 (vi har mulighed for at lade ham sove til han vågner og det er da det bedste ikke?!) Det er vel ikke for meget at sove 12-13 timer om natten vel?
I vuggestuen sover han max. 1½ time - i weekenden er det nogenlunde det samme, når han sover hjemme i barnevognen.
Er det et ok søvnmønster? Han er inde i en periode hvor han sover rigtig godt om natten og ofte kun skal have sutten et par gange - som regel inden vi selv går i seng - så det er jo fantastisk!
Grunden til mit spørgsmål er at jeg synes der er mange børn der sover færre timer end Nicolai om natten (10-11 timer) og stadig kun en lur i løbet af dagen (som ...
... måske dog er længere!) - men hvis dette søvnmønster passer Nicolai skal vi vel bare være glade og tilfredse ikke sandt?!
- og så et lille tillægsspørgsmål: Nicolai savler stadig i en sådan grad at vi nu har indkøbt flere savlesmække (efter ønske fra vuggestuen) - han har 16 tænder og mangler kun de 4 bageste kindtænder ... måske er det dem, der er på vej - han har dog kun haft korte perioder i sit liv uden savl så måske skyldes det ikke kun tænder.
Har du noget bud på hvornår børn bør være holdt op med at savle (kan det i øvrigt have noget at gøre med at han er forkølet!?)
Nå men bortset fra det så er det her måske vores sidste spørgsmål til dig i denne omgang (tror vores årsabonnement udløber snart!) og vi føler os meget bedre rustet til det videre familieliv - og til lillebrors ankomst om små 3 måneder!
Tak for en god brevkasse og for mange brugbare svar og overvejelser ... og rigtig glædelig jul!
Mange hilsner fra Trine & co
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.