Svar: Frosne bær, pålæg, mælkemængde
Kære glade førstegangsforældre
Omkring brug af frugt og bær og skriver sundhedsstyrelsen at man kan bruge såvel friske som frosne frugter og bær. Fødevarestyrelsen skriver bl.a. at man ved at frugter og grøntsager mister noget af næringsstofferne, når de koges. Til gengæld er det nemmere at spise større mængder tilberedte frugter og grøntsager, og det er også en fordel, da nogle af stofferne bliver nemmere at optage. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man både spiser rå og tilberedte frugter og grøntsager.
Det samme gælder frosne produkter. Eksisterende undersøgelser tyder på, at frosne bær, frugter og grøntsager kun har lidt et ubetydeligt tab af næringsstoffer.
Jeg vil umiddelbart tro at man godt kan anvende frosne bær direkte, hvorfor man ikke skulle kunne gøre det, kan jeg ikke rigtigt gennemskue. Men er I i tvivl kan I jo altid kontakte fødevarestyrelsen og spørge:o)
Den letteste milkshake at lave er en banan milkshake. Her blender man ganske simpelthen en en lille banan med ca 150-200ml sødmælk og ikke andet. Frosne bær kan også blandet med lidt appelsinjuice give en dejlig smoothie, hvis det skal være lidt lækkert - men her indgår naturligvis ikke mælk. Blander man bær og mælk skal der ofte tilsættes lidt sukker, da bærrene ofte kan være lidt sure, men I må prøve jer frem.
At lave en milkshake kan være et alternativ til de børn, som har svært ved at drikke mælk. At lave mix af frugt og juice er en dejlig frisk drink, og kan være en god måde at få børn til at drikke lidt ekstra og øge deres frugt indtag. Men generelt må man vel sige at det ...
... ikke er disse 'specielle drinks' der skal indgå i barnets daglige indtag - det er når det hele skal være lidt mere festligt, lækkert og samtidig sundt:o)
Med hensyn til pålæg, så kan I altid bruge rester fra aftensmaden. Det kan være almindelige frikadeller, fiskefrikadeller, kylling eller lignende. I kan også bruge grøntsagsmos som pålæg, for på den måde at øge jeres datters grøntindtag og grøntsagsmos kan smage rigtig godt på brød.
Grøntsagsmos kan laves med kogte grøntsager som blandes med neutral flødeost, en lille smule løg og måske lidt citron. Pålæg kan også laves af avokado, som moses sammen med lidt æble uden skræl og blandes med lidt A38 eller lignende mælkeprodukt. I kan også lave mos af ærter, som koges og blendes sammen med lidt af kogevandet, en lille smule hvidløg og lidt olie.
Fra 9 måneders alderen siger man at komælk og komælksprodukter kan begynde at udgøre en større del af barnets mælkeindtag, men barnet har naturligvis fortsat brug for sin modermælk eller modermælkserstatning. Hvis jeres datter får mme, så er de 400ml fortsat vigtige for at dække hendes jernbehov.
Ellers er det sådan, at I fra nu af og frem mod 1 års alderen langsomt nedsætter hendes mælkeindtag til ca 500ml dagligt. Det er den mængde mælk hun har behov for, når hun er fyldt et år. Når man ammer skruer man ofte amningerne ned til 2 om dagen. Så er der fortsat plads til anden mad, som er vigtigt for at hun vokser som hun skal og bibeholder sin naturlige lyst til at spise:o)
Rigtig meget held og lykke, håber at I nu har fået lidt idéer og kan komme lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

