Svar: Sover meget, spiser lidt
Kære Karen
Tillykke med den lille pige og sikke en filur:o)
Det er jo frustrerende at lillepigen pludselig så drastisk afviser brystet, men det er vigtigt at du ikke føler dig afvist som mor, men tror på at det er maden hun af en eller anden grund protesterer mod.
Det kan der jo være flere grunde til. En rent fysiologisk grund kunne være at det er tidspunktet for din menstruationscyklus. Det kan nogle gange ændre smagen i mælken og det reagerer nogle børn så på. Det burde jo så gå over igen.
En anden forklaring kunne jo være at hun rent faktisk får mad nok. Det vil sige at hun er så stor nu, at hun har flere kræfter, spiser mere effektivt og derfor tømmer brystet bedre hver gang. Den eneste måde at få dette afklaret på er nok ved at veje hende og de synes jeg du skal bede om at få gjort, enten af sundhedsplejersken eller af lægen.
En tredie forklaring kan være at hun føler sig presset og du skal være meget opmærksom på hvor du holder dine hænder, når du lægger hende til brystet. Ofte kan man godt være foranlediget til at holde hånden på hendes hoved, når man sidder der og kæmper for at få hende til at spise - men hånden på hovedet kan føles rigtig meget som et pres. Her hjælper det nogle gange at lægge sig ned og amme i stedet.
Jeg ved ikke om du plejer at ...
... bruge den liggende stilling, men det kunne være en rigtig god idé, når du oplever at hun stritter imod. Ind i soveværelset, nedrullede gardiner så hun ikke koncentrerer sig om at kigge efter alt muligt andet, og så lægger du dig ned med hende og ammer liggende. Læg dig på siden og am fra det bryst, som vender ned mod madrassen, læg din datter mave mod mave med dig, så hun også ligger på siden.
Da din datter tilsyneladende reagerer mest voldsomt, når hun er træt, så prøve at fokusere på at hun skal ammes, når hun vågner af en lur. Ofte er vi jo meget fokuserede på at børn skal have mad og så puttes - men måske skal I hos jer lige i øjeblikket prøve at tænke på mad, lige når hun vågner i stedet. Det vil jo være naturligt at hun her er mest tørstig.
Hvis du oplever din nedløbsrefleks lidt langsom, så det tager lidt tid inden mælken løber til, så kan du også hjælpe på hendes tålmodighed og interesse ved at stimulerer brystet lidt inden du lægger til. Du kan også med lidt held forsøge at komme lidt mælk i mundvigene - f.eks. med en lille 2 ml sprøjte, så hun fornemmer at der er noget at komme efter og får lyst til at tage fat. Du beskriver jo en pige som faktisk er sulten, når det lykkes at få hende på. Så det kan også være en mulighed.
Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

