Svar: Afhentning i dagplejen
Kære Marianne
Nu er jeg jo ikke børnepsykolog og det er umiddelbart derfor lidt svært for mig at gennemskue, hvorfor hun reagerer sådan på mødet med dig, i forhold til når hun f.eks. mødes med far, efter en lang dag.
Det hænger dog sandsynligvis sammen med hendes binding, hendes tilknytning til dig og hun føler måske et eller andet sted ubevidst, at hun hos dig og sammen med dig, skal være eller kan være lidt mere lillepige agtig. Det lyder jo som om hun gør sig lidt yngre end hun egentlig er - selvom hun jo stadig bare er en lille pige.
Jeg tænker derfor at du skal prøve ikke at have for store forventninger til hende, men bare prøve at behandle hende lidt som 'en lille pige' - lade hende pusse og nusse, hjælpe hende med at blive klædt af og på osv.
Samtidig tror jeg dog også at du skal forsøge at fjerne fokus fra den opførsel, altså forsøge at finde opmærksomheden på noget andet. Det kunne være en lille ting du havde med, når du hentede hende - i princippet kunne det jo bare være en pakke rosiner eller en mandarin og ...
... en anden dag kunne det så være en pixibog, som I kunne læse sammen, når I kom hjem.
Altså på en eller anden måde prøve at finde en balance imellem at lade hende være lillepige og ikke stille for store krav, et eller andet sted prøve at lade som ingenting, når hun er sådan. Og så på den anden side forsøge at sætte fokus på noget nyt, så hun ligesom kommer ud af den rolle, hun lige nu sætter sig selv i.
Derudover er det meget vigtigt at du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, da det er helt klart at din reaktion også spiller ind. Du skal kunne rumme hele hendes følelsesregister uden at tage det personligt, men prøve at være tilstede og holde dit eget humør højt - ingen irritation, frustration, ikke blive såret og ked af det - men prøve at komme videre, med fokus på noget andet.
Det er rigtig svært, men jeg er ret sikker på at tingene nok skal ændre sig. Glæder mig til at høre hvordan det går og om noget af det jeg siger mon kan virke - så bliver jeg jo også lidt klogere.
Rigtig meget held og lykke med det hele og god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

