Svar: Søvnbehov 10 måneder
Kære mor
12 timers søvn i døgnet for din datter er måske lidt under gennemsnittet, men dog acceptabelt synes jeg og spørgsmålet er derfor hvordan du bedst griber det an.
Et eller andet sted tænker jeg, at du jo har travet gade op og ned og intet hjælper, hun vågner alligevel. Så hvorfor blive ved med at gøre det? Måske skulle du overveje simpelthen at tage hende op, når hun vågner efter 30-45 minutter. Det kunne være passende hvis middagsluren kunne ligge f.eks. 9.30-10/10.30.
I forhold til hendes alder, så er det normalt at hun ikke sover længere end dette når hun tager sin formiddagslur. Mere kan du ikke forvente og derfor tænker jeg at du måske skal prøve at fokusere mere på at hun nu har sovet en lille lur og så skal hun op og spise, lege osv.
Efterfølgende skal hun så sove sin middagslur og her kan du prøve at trække hende lidt, hun kunne f.eks. blive lagt til at sove middagslur kl. 13. Jeg ved ikke hvad tid du plejer at putte hende, men jeg tænker at dette måske kunne hjælpe jer lidt videre. Om eftermiddagen kunne hun måske sove 1½ time og kan hun ikke det, så fred være med det. Du kan jo ikke tvinge hende til det og det lyder som om det efterhånden er temmelig surt for jer begge. Derfor måske en større accept af at hun hører til den børn som ikke sover særligt meget.
Det lyder som en udmærket idé at I prøver at lære hende at sove i egen seng, ...
... da det lyder som om I meget nemt kommer til at forstyrre hinanden. Det vil også være godt at I får skabt nogle nye rutiner nu inden du skal til at passes ude.
Det er rigtig godt at hun tager imod flasken og spiser af denne. Det giver jer jo en vished om, hvorvidt hun vågner af sult eller om det er et andet behov. Hvis hun er mæt og tilfreds, så sover hun jo bedre end hvis hun faktisk er sulten. Det at give flaske kan også være rigtig godt i forhold til at få lidt faste tider på og det vil være okay at hun får en flaske tidlig morgen og en flaske om aftenen, når hun skal sove. Hvis du tror det får hende til at sove en bedre middagslur, så kan hun også få en flaske her, men det er vigtigt at hendes mælkeindtag holdes på et minimum med den alder hun har nu.
Det er korrekt at den 3 lur ofte kan undværes i denne alder, men et eller andet sted så handler det jo om at hverdagen skal fungere i jeres lille familie. Hvis det således fungerer bedre at lillepigen sover 3 korte lure i løbet af dagen i stedet for en kort og en længere lur, så må det være sådan. I skal prøve at køre en rytme som passer til jer og det kan jo godt tænkes at det ville betyde noget for hendes nattesøvn, hvis hun fik en lille powernap sen eftermiddag. Det må komme an på en prøve.
Håber at mine overvejelser hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

