Brev:
Diarré, urolig nattesøvn, krybe på maven 10 mdr

Hejsa Helen
Tak for de mange gode råd :-) Nu har jeg igen brug for lidt rådgivning.
Min søn har lige fået sin første tand her forleden, og har i den forbindelse haft lidt feber. Dagen efter tanden brød frem, fik han diarré som stadig ikke er gået væk, og det er nu 2 dage siden. Det varierer fra at være meget vandig til mere tynd afføring. Han skal skiftes nogle gange hver ½ time, andre gange går der nogle timer imellem. Kan der komme diarré i forbindelse med tænder?
Han kan jo også have fået en virus i vuggestuen. Jeg tilbyder ham selvfølgelig ekstra meget væske, mens han har diarré, både kogt vand, mælk og kamillete, men kan det også anbefales at give ham Revolyt eller en hjemmelavet blanding med vand, sukker og salt?
Han sover stadig meget uroligt om natten :-( Vågner tit og kommer ofte over i vores seng allerede ved 01-tiden. Vågner også tit i løbet af aftenen og har tabt sutten (kan ellers godt finde ud af selv at putte sutten i munden om dagen...) og det fortsætter hele natten igennem, også efter han er kommet over i vores seng. Ligger og vender sig hele tiden, vil over og pille ved vækkeuret, vågner og klynker, ligger og snakker, leger med sutten eller er ked af det indimellem. Han er meget sjældent ulykkelig, mere urolig og lidt ked. Vi giver ham nogle gange varm mælk af kop, hvilket han plejer at være glad for, men falder dog ikke til ro. Selv amning er ikke nogen succes, for han fortsætter bare med natteroderiet. Iøvrigt vil han heller ikke lægge sig i sin egen seng om dagen længere, så det er lidt anstrengende i weekenderne.
Du skrev i dit sidste svar, ...
... at 10-15 min er godt givet ud, hvis man kan få ham til at falde i søvn i sin egen seng. Det er jeg helt enig i, og det fungerer også fint, når jeg gør det (et par gange hver nat). Men han vågner jo igen en ½-1 time efter, og så om igen... Det er altså hårdt.
Han har endnu ikke lært at kravle rigtigt. Det er nu 4 mdr siden han lærte at krybe, dvs. nede på maven hvor han mest bruger armene til at hive sig fremad. Det går stærkt, og han kommer rundt i hele lejligheden på ingen tid, men jeg synes det har varet længe nu... Han kommer tit op i kravlestilling, og også helt op på tæer, mens han ligger på gulvet, så han kan godt - men når han vil frem, så er det ned på maven først. Synes du vi skal hjælpe ham lidt på vej, nu når han er 10 mdr gammel? Hvis ja, hvordan?
Mht. til dit sidste svar, hvor du satte spørgsmålstegn ved, at min søn indimellem har behov for en lur nr. 3, så er det fordi at ovre i vuggestuen, så bliver han lagt til at sove for tidligt efter min mening. Han tager en formiddagslur ca. 9-10 og så lægger de ham tit igen kl 11.30 eller 12, hvor han så kun sover ca. 1 time eller mindre. Og så kan han jo ikke holde sig vågen til han skal i seng om aftenen kl 19.
Jeg har snakket med dem om de kan prøve at trække den lidt, sådan at han bliver lagt ca. 3 timer efter han er vågnet fra sin første lur, men de synes han virker træt allerede ved 12 tiden. Så jeg ved ikke helt, om jeg skal snakke med dem igen, eller bare give ham lov til at tage den ekstra lur kl 16.30-17.30.
Tak for en iøvrigt god brevkasse, hvor man kan finde svar på stort set alt.
Venlig hilsen
Poula
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.