Annonce

Annonce

Svar: Spise selv og flaske - 10½ mdr


10. december 2006

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Ellas mor

Så længe Ella er under 1 år bør hun fortsat få 400ml mme dagligt for at få sit jernbehov dækket. Får hun ikke dette, så bør hun få jerntilskud ved siden af. Ved 1 års alderen begynder man så at stoppe helt med flaske.

En blid overgang kan være at tilbyde lidt lun mælk på en kop og så kan hun få et alternativ til flasken, som kunne være en godnathistorie. Som regel stopper man med aftenflasken til sidst, mange børn har det godt med at den indgår som en del af putteritualet og I må vurdere om det er tilfældet for Ella. Hvis hun har det bedst med eftermiddagsflasken, så kan den være den sidste flaske i fjerner.

Med hensyn til at spise selv, så kan Ella godt spise med en gaffel med den alder hun har. En ske kræver mere og de fleste børn er 16 måneder før de mestrer dette. Hun vil dog fortsat bruge fingrene rigtig meget og det skal hun også have lov til, da det udvikler hende pincetgreb og hendes finmotorik. Det er altså en blanding mellem at spise med gaffel og spise med fingrene og det er vigtigt at servere mad, som giver mulighed for begge dele.

Når man serverer mad for børn på Ellas alder, så er det meget vigtigt at der er valgmuligheder. Maden må meget gerne varierer i farverne og bør ligge adskilt på tallerkenen og ikke være rodet sammen i en stor pærevælling.

Det vil f.eks. være en god idé, at man sammen med rugbrødshapserne til frokost lægger en skefuld kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt osv. på tallerkenen. Ella skal have lov til at være selektiv, således at hun den ene dag kunne spiser lidt af ærterne, næste dag er det så majsene der ryger ned og det er okay. Det er således ikke et spørgsmål om at hun skal spise al maden, men mere et spørgsmål om at give hende lidt valgmuligheder på tallerkenen og så acceptere at noget har mere interesse end andet.

De fleste børn vil I Ellas alder fortsat have en naturlig lyst til at putte i munden og det skal man udnytte. Det betyder at man endelig skal tilbyde så meget forskelligt som muligt, fordi det er nu I på den måde forebygger kræsenhed. Så snart hun er blevet 1 år, så bliver hun lagt mere selektiv og meget mere bevidst om hvad det gør ved jer, hvis hun lukker munden.

Der er dog igen tvivl om at hun også allerede nu godt ved, at det at lukke munden gør noget ved jer. Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at ...


Annonce

... kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre med 'du skal smage på det' osv. Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Men det bedste man ofte kan gøre er at servere samme mad til jeres datter som I selv spiser. Hun skal se at det er det samme, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.

Sæt en tallerken foran hende og lad hende gå igang. Med den alder hun har, kan hun spise stort set alt og hun skal have fred og ro til at spise, så I skal sidde og snakke om dagen oplevelser osv. og prøve at holde fokus lidt væk fra Ella.

Der vil naturligvis være nogle madvarer som Ella ikke bryder sig om og det er okay, sådan kan vi jo alle sammen have det. Men der vil også være gange, hvor hun lukker munden sammen fordi det giver opmærksomhed. I skal derfor overveje hvad det handler om, hvis og når Ella ikke vil spise.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Med den alder hun har er hun enormt undersøgende og derfor vil hun også undersøge, hvad der sker, hvis hun f.eks. vælter sit glas, smider sin tallerken på gulvet osv. Hun undersøger i den forbindelse både mælken som løber ud på bordet, lyden fra tallerkenen som rammer gulvet og så jeres reaktion. Og her skal man så igen prøve at vurdere - hvorfor gør hun det, hvad er det hun undersøger nu? Hvis det er 'prøve grænser', så må I sætte de grænser og hun må have at vide, at hun ikke skal vælte sin mælk med vilje eller smide med sin tallerken.

Hvis hun bliver ved, så vil jeg normalt sige at hun er færdig med at spise og fjerne tallerkenen eller fjerne Ella fra bordet, det kommer an på situationen. Ikke noget voldsomt eller dramatisk, men bare helt kort sige !slut!, tallerkenen fjernes eller Ella kommer ned og lege.

I skal egentlig ikke tage så store hensyn til retter med mindre I spiser meget specielt. Ella kan spise det samme som I andre, hun skal bare have det i stykker. Det eneste hun ikke må få er de meget proteinrige mælkeprodukter og sådan noget som Sushi. Men hvad I ellers laver af mad, så vil hun kunne spise det meste.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce