Annonce

Annonce

Svar: Motorisk udvikling 1 år og mælk


11. december 2006

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tillykke med 1 års dagen:o)

Jeg tror nu ikke du har grund til bekymring. Din dreng lyder ikke senere motorisk udviklet end gennemsnittet og børn er jo meget forskellige.

Han er et stor dreng - ikke at han er for stor:o), men han har naturligt lidt mere vægt at bære på sine ben, end hvis han f.eks. vejede 10 kg. Det kan godt spille ind på hvor hurtig han er til at begynde at gå.

Du beskriver en dreng som er igang med en udvikling, jeg får ingen fornemmelse af at hans udvikling er ved at gå i stå - tværtimod. Han kryber hen af gulvet og er begyndt at rejse sig ved tingene - først herefter begynder børn at slippe og prøve at holde balancen selv.

Det at lære at gå har ganske bestemte faser, hvor nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det.

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden ...


Annonce

... støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Som du kan se er det altså en proces, som din lille dreng skal igennem og der er som sagt forskel på børn. Nogle går hurtigt igennem de forskellige faser og andre bruger måneder. Din dreng lyder til at være godt igang og som om han udvikler sig i en sund retning - og han skal have lov til at gøre det i et tempo der passer til ham.

Du må fortsat gerne amme ham, hvis han nyder at blive ammet f.eks. til natten - det vil være helt okay. Du kan stoppe amning, når det passer jer begge. Derudover vil det være fint at I tilbyder ham letmælk. Han har ikke behov for sødmælk og de fedtfattige typer som skummet-, mini- og kærnemælk bør han ikke få, før efter 3 års alderen.

Hvis du har flere vitaminer i dråber tilbage bruger du bare dem færdigt. De fleste børn vil omkring 1½ års alderen kunne klare en vitaminpille, men der er ikke noget i vejen for at du giver ham en sådan allerede nu. Du skal bare knække den over i kvarte, så han ikke riskere at få den galt i halsen.

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat og god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce