Svar: Ændret søvnrytme hos knap 7 uger gammel dreng
Kære Bettina
Tillykke med den lille dreng, som bestemt lyder til at være igang med en rigtig fin og sund udvikling. Det er helt normalt for hans alder, at han nu begynder at være mere vågen og følge mere med i verden omkring sig. Du kan sikkert se at han begynder at dreje sit hoved efter lys og lyd, at han smiler bevidst til dig, at han begynder at blive opmærksom på sine egne hænder, lukker hænderne mere bevidst sammen om legetøj osv. (hvilket tidligere var mere refleks).
Han har rigtig meget brug for at du snakker og pludrer med ham, bærer rundt på ham, vugger ham og nusser ham, måske giver ham lidt babymassage osv. Han skal pludre og opleve verden åbne sig omkring ham.
Når det er sagt, så har han også brug for hjælp til at samle sig. For netop fordi han nu er så vågen og opmærksom som han er, så får han også rigtigt mange stimuli og har behov for hjælp til at lukke lys og lyd ude - det er ikke sikkert at han selv siger fra.
Her kan du hjælpe ham, når han skal sove. Svøbe ham, skærme ham, ...
... lave en lille hule med et klæde op over kalechen, så han ikke kan lille og kigge ud, men får hjælp til at samle sig.
Han er fortsat meget selvstyrende og du kan på den måde ikke styre hans søvn, men du kan godt begynde at indføre lidt faste putteritualer, når han skal sove. Det kan være at skifte ham, give ham mad, give ham en sut eller en sutteklud, spille eller synge den samme melodi osv. Gentagelser giver tryghed.
Det kan også være en god idé at indføre en daglig tur med barnevognen, det kan hjælpe ham til at sove en lidt længere lur i hvert fald en gang om dagen og på den måde også spille lidt ind på hans soverytme senere.
Det som er vigtigt er at Gustav er glad og tilfreds, at han trives og udvikler sig - og det gør han jo bestemt. Så det er sådan det er lige nu.
Hvis du kunne tænke dig at læse noget om børn og deres forskellige udviklingstrin, så kunne bogen "60 vidunderlige uger" måske være noget for dig. Du finder den i min bogguide.
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

