Brev:
Putteritual 6 måneder
Kære Helen
Vores skønne datter på 6 måneder giver os lidt udfordringer i øjeblikket… Hun er en meget glad og nysgerrig pige – og begynder at blive ret selvbevidst. Hun har altid været meget ”nærværende”, og nu er hun for alvor begyndt at ”gøgle” og ”gøre sig til”, så hun får positiv opmærksomhed. Alt det er kun superskønt, og hun er bare så kær!
Problemet – eller udfordringerne – består i to ting.
For det første er der tandbørstningen… jeg skrev til dig, da hun var godt 4 måneder og lige havde fået sine første to tænder, at hun indimellem rimpede munden sammen, når der skulle børstes tænder. Dette bliver bare mere og mere udtalt, jo flere tænder, der kommer (hun har 3 i overmunden + de 2 i undermunden). Jeg har prøvet med en sang, åbne munden selv, lave børste-bevægelser i min egen mund – en overgang kunne min mand få lov at børste tænder på hende, men det er også slut.
Jeg tænker, det ikke gør det bedre, at der stadig er en fortand på vej, så hun er ekstra-øm lige for tiden? Men hun skal jo have børstet tænder alligevel… Vi har også prøvet at stå foran spejlet, men så har hun travlt med at kigge på alt muligt andet end sig selv… Har du nogle gode idéer? Vi vil jo ikke ligefrem tvinge munden op på hende – men man kan godt blive lidt frustreret, når hun laver verdens mindste mund og vender hovedet væk…
En anden ting, der er ret frustrerende i øjeblikket er sengelægning om aftenen. Jeg har tidligere skrevet til dig – da hun var 3½ måned – om det var okay at blive ammet i søvn. Det har vi gjort siden, og det har også været okay. Altså, det er ikke et problem for mig, at hun falder i søvn, mens hun bliver ammet. Problemet opstår de gange, hvor hun IKKE falder i søvn…
Det er ret tydeligt efterhånden, at aftenamning er blevet hendes søvnassociation (jeg har læst Sov igennem uden gråd…) – men jeg er ved at være træt af at skulle amme i hele og halve timer, for at hun kan sove… Så jeg prøver at tage hende fra, lige inden hun sover (inspireret af den nænsomme sov-selv-plan), men det gør det nogle gange bare værre… det trækker ligesom pinen ud, og så kan hun slet ikke finde ro.
At lægge hende i sengen og falde til ro er udelukket – hun bliver helt speedy, benene kører som trommestikker og efter noget tid begynder hun at brokke sig. De sidste par uger har vi brugt mellem 1½ og 2½ timer på at få hende til at sove – til trods for at hun i udgangspunktet var træt og millimeter fra at falde i søvn ved mit bryst. Det er ret frustrerende!!
Mest frustrerende er det, at jeg faktisk bliver irriteret på hende og næsten kan blive helt led ved at amme… føler mig som en malkeko, har ikke min krop for mig selv – og det gør mig så ked af det. For jeg har hele tiden nydt den nærhed, der er ved amning, og vil også gerne blive ved med at amme noget tid endnu.
Om dagen er der ingen problemer med at få hende til at sove. Hun bliver lagt i voksiposen og barnevognen, nogle gange skal vi lige rokke lidt, evt. en tur rundt om blokken – men hun slapper af og falder til ro der. Hun bliver stort set aldrig ammet lige ...
... inden formiddags- og eftermiddagslure, så jeg ved, hun kan sove uden brystet i munden.
Der er heller ingen problemer, når hun først er faldet i søvn. Så kan jeg lægge hende i sengen med dynen, og så sover hun. Vi er nede på en amning om natten/morgenen (mellem 4.30 og 5.30 – hvis hun vågner før, går far en tur rundt om spisebordet med hende, og så sover hun videre).
Hun bruger jo ikke sut, men jeg har købt en sutteklud, som hun nogle gange leger lidt med (når hun vågner). Vi er meget konsekvente med, at hun har den hos sig, når hun skal sove sammen med en stofble med en sut (som hun indimellem bider lidt i), men det virker ikke som om, hun er specielt knyttet til nogle af delene. Åh, hvis jeg bare kunne flytte hendes søvnassociation fra mit bryst til suttekluden :-)
Vi har det sidste par uger gjort det sådan, at jeg går ind i soveværelset med hende, når det er sovetid. Vi ruller gardinet for, går lidt rundt med dynen omkring og synger en sang (den samme, jeg har sunget siden hun var helt nyfødt), og så sætter jeg mig i gyngestolen og ammer hende. Hun falder rimeligt til ro og er helt med på, at hun skal have bryst, når vi kommer derind, så på den måde ”virker” ritualet.
Men hvorfor falder hun så ikke bare i søvn??? Kan det have noget at gøre med, at hendes suttebehov jo ikke bliver helt tilfredsstillet i samme grad som tidligere, da hun jo efterhånden er oppe på 3 grød-/mosmåltider? Hun får stadig bryst 3-4 gange i løbet af dagen. En typisk dag ser således ud:
5 – ammes, sover videre
7.30-8.30 – vågner, ammes
9.30-10 – grød, sover 1½-3 timer. Resten af dagen afhænger af hvor længe luren varer…
Frokost – mos, sommetider amning ½ time efter
Ca. 2-3 timer efter formiddagslur sover hun igen, mindst 1 time
Eftermiddag – ammes
Sen eftermiddag – evt. ammes, evt. kortere lur
18.30 – Aftensmad, mos
Ca. 20 – gøres putteklar (nattøj på, nusse lidt med far)
22-22.30 (i går 23.30) – sover endelig…
Vi har prøvet at rykke lidt rundt på puttetidspunktet uden det store held. Vores fornemmelse er, at hun måske vil være soveklar omkring kl. 20.30, hun sover trods alt forholdsvis længe om morgenen. Jeg er i tvivl om det er en god idé at vække hende på et fast tidspunkt? Og hvad med formiddagsluren? Hun har præsteret at sove 3½ time nogle gange – er det okay? Skal jeg prøve at gøre mere for at få hende til at sove lidt længere om eftermiddagen?
Ja, det blev vist en hel roman, men jeg synes ligesom, du skulle have alle detaljer med. Jeg håber, du har nogle idéer til, hvordan vi kommer videre. På sigt vil vi jo gerne have et barn, der kan lægges i egen seng og selv falde til ro, uden at vi skal bruge en hel aften på det til frustration for både hende og os (for hun er jo også frustreret, kan man mærke – slikker mig på halsen og søger og søger…). Og samtidig er jeg så ked af, hvis sengelægningen skal gå ud over fornøjelsen ved at amme… Så jeg ser frem til at høre fra dig!!
Du plejer at have nogle gode idéer og en god evne til at berolige bekymrede og frustrerede mødre som mig :-)
Glædelig jul!
Ninas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to