Svar: Madplan og ammenedtrapning fra 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og tillykke med ½ års dagen:o)
Når jeg læser dit brev, så bliver jeg lidt i tvivl om, hvorvidt du gerne vil fortsætte amning lidt endnu eller om du egentlig gerne vil nedtrappe hurtigt?
Jeg vil derfor give dig lidt af mine tanker generelt og så må du selv sortere i hvad du kan bruge.
Det er sådan at børn har behov for rigtig meget mælk i rigtig lang tid. De fleste børn omkring 6 måneder drikker ofte mellem 900-1000 ml mælk dagligt ved siden af deres skemad. Når man ammer så ligger mælken forholdsvis stationær i mængde og det er mere indholdet, næringsstofferne, sammensætningen som ændrer sig.
Hvis man ønsker at trappe amningen forholdsvis hurtigt ned omkring 6 måneders alderen, så vil de fleste børn have brug for en sutteflaske i stedet for. De er simpelthen ikke i stand til at tage deres mælkebehov af en kop. Den bedste måde at trappe ned på er derfor at fjerne en amning af gangen og i stedet for give en flaske, således at flaskerne til sidst kommer til at fylde mere end amningerne.
Da du giver vælling nu, så tænker jeg at din dreng jo er vandt til at tage en flaske og hvis du således ønsker at stoppe amningen helt, så vil du skulle udskifte amningerne formiddag og nat med mælk på flaske (måske kan tiderne om natten så rykkes lidt, så I alle kan få lidt nattesøvn). At fjerne mælken helt, vil således ikke være ...
... muligt, da han så vil komme i underskud.
En plan for dagen med 2-3 måltider skemad og bryst/flaske kunne se således ud:
Morgen: Bryst/flaske
Formiddag: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Bryst/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Evt. grøntsagsmos med kød/fisk eller bryst/flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Bryst/flaske
Sen eftermiddag: Evt. bryst/flaske og sover evt. en lille powernap
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, mælk eller vand af kop
Bryst eller flaske og puttes til natten
Sen aften: Bryst/flaske
Nat: Vand
I takt med at din lille dreng bliver bedre til at drikke af kop, så vil han kunne drikke lidt mere væske sammen med sin skemad og vil således også selv begynde at regulere sit mælkebehov lidt ned. Hvis du ammer vil han således selv nogle gange afvise brystet eller han vil spise kortere tid og dermed spise mindre.
De fleste børn vil omkring 9 måneders alderen drikke godt 750ml mælk ud over deres skemad og først mellem 9-12 måneder vil behovet skulle nedsættes til 500ml som vil være den mængde din dreng har behov for efter 1 års alderen.
Så din dreng kan altså godt tåle ikke at få bryst, men han kan ikke tåle at undvære mælken og hvis du således vælger at stoppe amning nu, så har han behov for flaske i stedet for.
Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Og god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

