Svar: Hul på brystvorterne - blod i gylpen
Kære Kristine
Tillykke med den lille pige:o)
Den første tanke som slår mig, når jeg læser dit brev, er om din datter mon har for kort tungebånd? Det kunne være en logisk forklaring på at hun får fat lidt for yderligt på brystet og du derfor får hul. Jeg synes derfor du bør få hende tjekket og måske skulle du prioritere lige at køre en tur på barselsgangen, så de kan kontrollere hendes sutteteknik - og viser det sig at hun har for kort tungebånd, så må de "klippe det" hurtigst muligt, eller er der risiko for at din amning går helt i vask.
Hvis det ikke skyldes sutteteknik, men det faktum at hun har et enormt vacuum og har været lagt rigtig meget til, så du simpelthen er 'slidt i stykker', så kan det være nødvendigt at du aflaster brystet lidt ved at udmalke enten med hånden eller med en malkemaskine. Du kan lade hende spise på den ene side og malke ud fra den anden, og ved næste amning gøre modsat, så du på den måde får stimuleret brystet og givet hende bryst, men også får aflastet lidt.
En lille smule blod tager hun ikke skade af at få, men hvis du bløder så meget at hun gylper blod, så bliver du nødt til at malke den mælk ud og kassere den (desværre). Hun kan sagtens få kvalme af at få så meget blod fra dig, så hvorvidt hun skal lægges til det dårlige ...
... bryst afhænger altså af, hvor meget det bløder og hvordan I begge har det - ellers er det udmalkning for at holde din amning igang og aflaste lidt.
Det lyder som om du gør dig rigtigt mange gode overvejelser og det er helt korrekt alt det med at skifte ammestilling, lade lufttørre, bruge brystmælken osv. Nogle kvinder har glæde af at lægge en 'tesi' i BH'en - eller man kan købe det der hedder 'brystbeskytteren'. De er forholdsvis store, men sidder udenom brystvorten og sørger for at der kommer luft til.
Andre kvinder tyer til ammeskaller og synes at fugtig sårheling er det bedste. Der er masser af gode råd og du skal gøre det du finder bedst for dig.
Du skal naturligvis være meget opmærksom på at når der er hul, så er der også indgangsport for mikroorganismer og du er derfor i stor risiko for at få svamp og brystbetændelse. Så pas rigtig godt på dig selv og være meget opmærksom på de symptomer du får fra brystet.
Igen vil jeg råde dig til at kontakte barselsgangen, du kan lige ringe først og sige du kommer forbi. Det må du meget gerne, da din datter ikke er ældre end hun er. Jeg tror det vil være godt at du lige får nogen til at vurdere det hele.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat og jeg krydser fingre for at det snart går bedre. Rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

