Svar: Allomin 2 - 4 mdr.
Kære Nathalie
Der er ikke grund til at skifte fra allomin 1 til allomin 2, når barnet er 4 måneder gammelt, hvis barnet ellers trives med allomin 1. Allomin 2 betegnes nu som en tilskudsblanding, hvilket vælling også gør og da din søn får både allomin 2 og vælling + grød, så lyder det umiddelbart som en god idé at gå tilbage til allomin 1. Det handler simpelthen om hans indtag af protein samtidig med at han jo kun er 4 måneder gammel.
Allomin 2 behøver dog ikke at gå til spilde. Du kan sagtens bruge det i madlavningen, hvis du f.eks. laver en grøntsagsmos og her blender grøntsager med 100ml kogevand, så kan du komme pulver (svarende til 100ml) direkete ned i og blende - du behøver således ikke at færdiglave erstatningen først.
Du kan også sagtens bruge allomin 2 i flaske og også give vælling, du skal bare sikre dig at hans indtag ikke overstiger 400ml - så bør resten være allomin 1 eller modermælk/amning - så ...
... følger du i hvert fald retningslinierne helt præcist og så kan man vel ikke gøre det bedre:o)
Med hensyn til skemad, så synes jeg det er en rigtig god idé at give ham grød og grøntsagsmos, når han nu er oppe på 2 måltider dagligt. Det sikrer ham en god variation af forskellige fødevarer og samtidig kan det også være med til at holde hans mave igang.
Når du øger ham yderligere i indtag, så han skal have 3-4 måltider skemad dagligt (6-7mdr.), så vil det være godt at grød max udgør de 2 af måltiderne og grøntsagsmos udgør resten.
Med hensyn til mængde, så skal han fortsat have mest mælk og hvis du synes han ikke selv siger stop, så er det godt at du gør det og så i stedet supplerer med mælk efterfølgende. I forhold til hans alder, så synes jeg ikke han bør få mere end en lille dl. 2 gange dagligt. Det er bedre at give 1 dl. 2 gange dagligt end 2 dl. 1 gang dagligt.
Fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

