Annonce

Annonce

Svar: Spisevaner for 2 årig


26. december 2006

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mille

Når børn ikke vil spise, så skal man altid vurdere det over en dag og se på, hvad barnet egentlig spiser. Hos jer, spiser jeres datter jo faktisk rigtig godt dagen igennem. Hun spiser varieret og har tilsyneladende rigtig fin appetit. Jeg er derfor ikke så bekymret:o)

Det er også vigtigt at se på, hvad der sker i selve spisesituationen, og hos jer - hvad sker der mellem dig, din mand og jeres datter, når I sætter jer til bords? Hvordan er stemningen, hvordan er opmærksomheden på jeres datters indtag. Jeg kender jer jo ikke og ved ikke hvordan I har det hjemme hos jer, men jeres datter er så gammel nu, at hun sagtens kan reagere med at lukke munden, hvis hun oplever at det f.eks. giver hende ekstra opmærksomhed.

Jeres datter kan også sagtens finde på at lukke munden sammen og skubbe tallerkenen væk, hvis hun fornemmer en dårlig stemning, hvis du og din mand skændes eller er kede af et eller andet. Det er derfor vigtigt at I lige gennemtænker om der foregår et eller andet, som hun kan reagere på.

For at skabe lidt ro omkring aftensmaden, så kunne det være en god idé at du begyndt at servere et fad med lidt forskelligt grønt sidst på eftermiddagen, det kunne være lidt gulerodsstænger, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende. Omkring kl. 17 trænger de fleste børn til et eller andet og vi begynder at tænke på at lave aftensmad. På dette tidspunkt er det derfor godt at servere et eller andet sundt og giver du din datter grøntsager her, så behøver du ikke fokusere på hendes grøntindtag til aftensmaden. Spise hun kun frikadellerne, så fred være med det, hun har jo også spist en gulerod.

Det at du får lidt ro på vel vidende at hun jo har fået noget, vil smitte af på din datter. Jo mere roligt du kan tage aftensmåltidet, ...


Annonce

... jo bedre. Det hander om at tilbyde det I andre spiser, ikke for meget, bare lidt på tallerkenen af gangen. For meget er for overvældende og så mister hun appetitten. Så stil en tallerken med lidt enkelt foran hende og lad hende gå igang, uden at du eller far blander sig.

Lad hende også deltage i madlavningen, hun kan sagtens være med til at skære grøntsager ud og fordele det i små skåle, hvis I f.eks. skal have pitabrød eller madpandekager. Hun kan også sagtens være med til at bage pizza, pølsehorn eller andet, som hun f.eks. også kunne tænkes så at ville spise i weekenden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tror alle forældre på et eller andet tidspunkt har oplevet at deres barn ikke ville spise og alle forældre bliver frustrerede fordi vi jo ved, hvor vigtigt det er for barnets trivsel. Det er da også vigtigt, hvis det hele går så galt at det ender med at kræve indlæggelse, men sådan er det jo ikke hos jer:o) I forsøget på at få barnet til at spise, er forældre utroligt opfindsomme. Nogen lokker med belønning, andre laver troskyldigt specielle retter til barnet, atter andre fylder på med mælk, for så får barnet da noget og atter andre igen kører efter 'du skal smage' osv. måder at gøre det på er der mange af.

Jeg er dog sikker på at det bedste du kan gøre er at servere lidt grønt om eftermiddagen, tage din datter med i madlavningen, borddækningen osv. de dage, hvor I har tid og mulighed for det og så servere lidt som er overskuelig og lade hende gå igang - ingen opmærksomhed fra jeres side. Sørg for at I hygger jer, at du og din mand sidder og konverserer om dagens oplevelser osv. og lad din datter få lov til at passe sig selv. Hun skal ikke ignoreres, men hun skal heller ikke have for meget opmærksomhed.

Rigtig meget held og lykke. God jul og godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce