Annonce

Annonce

Svar: Vækst og hovedomfang


29. december 2006

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Signes mor

For mange kokke.... måske bidrager jeg blot til endnu større forvirring, men jeg skal nok prøve at lade være:o)

Det er korrekt at Signe ikke har taget særlig meget på de sidste måneder, men som du selv skriver, så ved du selv hvornår hendes vægttab har fundet sted og hvorfor og du har også det indtryk at hun nu spiser rigtig godt og at I er inde i en god gænge i øjeblikket, så det lyder jo fint. Det du kan gøre lige nu er jo netop at sørge for at hun spiser og har lysten til at spise.

Med den alder hun har må hun tilbydes stort set alt. Så giv hende alt hvad hun viser interesse for. Overgangsperioden er nu slut og hun skal igang med familiemaden. JO mere forskelligt du tilbyder hende nu, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen, så lad hende endelig spise og så ændrer vægten sig jo nok.

Men hensyn til hende manglende voksende hovedomfang, så kan dette jo for det første skyldes at hun generelt ikke er vokset særlig meget - tingene skulle jo gerne passe sammen. Når man måler barnets hovedomfang vurderes dette i forhold til barnets vægt. Det vil sige at i takt med at barnet vokser og tager på i vægt vokser barnets hoved også.

De fleste sundhedsplejersker måler ikke hovedomfang, det er en måling som foretages af egen læge, som har en kurve for det 'normale'. Vækstkurven bør være parallel med den kurve, som lægen bruger.

Det er vigtigt at man måler meget præcist, da afvigelser ofte skyldes måle unøjagtighed. Her vil man typisk se at barnet har en kurve, der går op og ned i forhold til skemakurven.

Hvis barnet har en ensartet afvigelse, dvs. en kurve der enten er for stejl eller for flad i forhold til skemakurven, bør barnet udredes nærmere.

Som en rettesnor kan jeg sige at et barn som vejer 2,5 kg har et hoved omfang på ca 33 cm, et barn som vejer 4 kg vil have et hovedomfang på ca 37 cm, et barn på 6 kg vil have et hovedomfang på ca 41 cm og et barn på 8 kg vil have et hovedomfang på ca 44 cm.

Det er således barnets vægt, der har betydning, når man vurderer ...


Annonce

... hovedomfang og ikke barnets alder og længde. Til at vurdere barnets alder og længde bruger lægen et andet skema.

Jeg synes derfor du skal få lægen til at måle Signes hovedomfang og få lægen til at 'plotte' hende ind på en hovedomfangskurve og se hvordan hun ligger.

Hvis børns hoved ikke vokser som det skal, så kan det være tegn på mange forskellige ting. Der er bl.a. forskelle syndromer, som børn kan være født med, der giver dette tegn. Men en vurdering af barnets hovedomfang kan således ikke stå alene, det er et symptom blandt mange og som du beskriver Signe, så tror jeg ikke du skal være bekymret. Hun lyder jo til at være en pige, som er rigtig godt med og som i øvrigt udvikler sig fint.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til modermælkserstatning og komælk, så skriver sundhedsstyrelsen: "Først fra 9 måneder kan sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen gives i større mængder og blive hovedparten af barnets mælk. Det er godt at lære barnet at drikke mælk af kop og samtidig fortsætte med at amme eller give modermælkserstatning i flaske frem til 1-års alderen." (Mad til spædbørn og småbørn, 2006)

Ud fra dette så tænker jeg, at da du ikke ammer mere, så vil det sådan set være okay at din datter tilbydes mere sødmælk og sødmælksprodukter, men det er fortsat godt at hun også får erstatning. Jeg ved at man i mange andre lande anbefaler at man først begynder at give komælk fra 1 år og at vi anbefaler at det kan indgå i madlavningen allerede fra 6 måneder, hænger sammen med at vi i Danmark vægter meget, at børn fra starten lærer at spise familiemad.

Så med tanke på at Signe jo skal tage på og være rigtig glad for at spise og drikke, så skal du give hende det, du tænker virker bedst for jeres familie. Hvis hun ikke bryder sig om smagen af mme, så må du give hende sødmælk. Men hvis hun gerne vil spise grød med mme eller drikke det af kop, så lad hende gøre det. Så hun får både og.

Håber ikke at jeg forvirrede dig yderligere, men at jeg fik lagt lidt ro på:o) Rigtig meget held og lykke fortsat og ha en rigtig god nytårs aften:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce