Annonce

Annonce

Svar: Forkølelse - stoppet i næsen og hoster


31. december 2006

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Helene

Velkommen til og det er synd at din lille dreng allerede er blevet forkølet, men det er nu svært at undgå på denne årstid og amning er ingen garanti:o)

Nu er der jo helligdage, så det kan være lidt svært at få fat i nogle saltvandsdråber, men det kunne godt være en udmærket idé at dryppe hans næse lidt. Det saltvand man køber er isotonisk salt og det betyder at det i saltmængde svarer til den mængde salt vi har i kroppen normalt, - når vi f.eks. græder er tårene salte. Jeg ved at enkelte større supermarkeder har åbent idag og måske du kan nå at få fat i noget saltvand, så du har det til de næste dage:o) Det sælges i håndkøb flere steder.

Saltvand hjælper med at løsne den snot og de lidt hårdere skorper der kan sidde i næsen og det kan især være godt at dryppe næsen med saltvand lige inden din dreng skal spise. Det er svært at holde fast med munden og svøbe, hvis man samtidig ikke kan trække vejret gennem næsen.

Man kan godt lave saltvandsopløsning selv og den opløsning du skal lave skal svare til 0,9 % opløsning det svarer til 9 mg/ml. Måske har du mulighed for at koge vand og veje saltet af, så det bliver helt præcist.

Ellers kan man også tage en kop kogt vand og en ½ tsk. salt og det skulle give nogenlunde samme fordeling, men naturligvis ikke så præcist - og jeg vil normalt anbefale at man køber det færdigt. Man ved selv at det kan være ubehageligt at få almindeligt vand i næsen.

Saltvand kan ...


Annonce

... også være med til at forebygge at slim og snot samler sig og medfører mellemørebetændelse.

Derudover vil det være en god idé, at du lejrer ham en lille smule eleveret med hovedet. Læg en pude, et ringbind eller lignende ind under madrassens hovedende. Han skal ikke ligge med pude, det er selve madrassen som skal løftes i hovedenden. Det at ligge lidt højere med hovedet hjælper også på hans vejrtrækning.

Det vil også være rigtig godt at du sørger for at han ikke fryser og ikke får træk. Vær opmærksom på om I har det fodkoldt og lad ikke for mange døre stå åbent, da de skaber træk og kulde hen over gulvet, hvor han jo ligger meget.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Sørg for at han har både strømper og små sutsko på og hvis han savler meget, så giv ham en savlesmæk, som du kan skifte jævnligt, så han ikke bliver våd på brystkassen.

Generelt er det godt med 3 lag på brystet, en bodystocking og en langærmet bluse og så en sparkedragt. Måske en trøje, som du tager af og på ham alt efter hvordan han virker til at have temperaturen - virker han varm, så af med trøjen, virker han kølig så på med trøjen. Under dynen behøver han den ikke, men når han kommer op er det rart at få den på.

Hvis du synes han bliver dårlig, ikke rigtig vil spise, får feber, virker slap og sløv, så skal du ringe til vagtlægen. Men lige nu lyder det som om at han er okay:o)

Håber det hjælper jer lidt videre. God bedring med ham. Fortsat held og lykke og ha en rigtig god nytårs aften:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce