Annonce

Annonce

Svar: Mellemørebetændelser og lungebetændelser


1. januar 2007

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Anne

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og det er jo især fordi ingen af jer rigtigt når at komme ovenpå, før en ny infektion melder sig. Det er dog dejligt at du har ferie nu og derfor forhåbentlig kan nå at få alle lidt på højkant hjemme:o)

Du skriver at din dreng er 24 måneder og jeg kan godt se at han rent vægtmæssigt ikke hører til de største. Derfor er det godt at du er opmærksom på hans indtag af mad og naturligvis er det så også derfor du er bekymret.

At din dreng lige nu døjer med dårlig mave kan naturligvis skyldes at der i området hvor I bor er rigtig meget med maveinfektioner i øjeblikket. Men det kan også sagtens være en reaktion på al den penicillin han har fået, da det let kan slå maven i stykker.

Levertran blev tidligere anbefalet, men det anbefales ikke længere. Det skyldes at levertran indeholder en stor mængde A vitamin. A vitamin får man hovedsageligt fra lever, fisk, mælk, æg eller som beta-caroten som findes i grøntsager og frugt med orange og mørkegrønne farver som gulerødder, tomat og spinat. Små børn får hovedsageligt A vitamin via mælk.

For meget A vitamin kan give alvorlige forgiftningssymptomer og det er meget usikkert, hvor meget der skal til for at barnet bliver 'forgiftet', derfor bør du ikke give din dreng A vitamin, men i stedet tilbyde ham så varieret en kost som muligt.

Børn i 2 års alderen er tit lidt kræsne og det betyder meget hvordan maden serveres. Farverne appellerer til appetitten og får at få A vitamin i din dreng, vil det derfor være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at spise lidt tomater, gulerødder og lignende. De fleste børn kan bedst lide at gulerødder ikke er kogt men lavet i mundrette stykker, eller lavet som råkostsalat med reven æble og rosiner.

Generelt gælder at det vil være rigtig godt at servere maden adskilt. Han har godt af at få fisk og kød og han kan spise det hele. Lad hans mad være det samme som I andre spiser, lav mad som serveres i små skåle, - pitabrød, madpandekager og lignende, så han kan tage lidt af hvert og det han har lyst til. Lad ham hjælpe til i køkkenet med madlavningen, da det også er med til at give lidt appetit.

Det er korrekt at jeg ikke mener man skal fjerne mælk fra barnets kost uden at dette sker i samråd med en læge. Børn får gode ting fra mælken, både kalk, men også fedtstof og en dreng som din, som har dårlig mave og godt kunne bruge lidt ekstra 'guf' ville det være godt med en portion tykmælk, A38 eller lignende med lidt rugbrødsdrys, musli, frugt og bær eller andet. Du vil også kunne lave bananmilkshake og lignende og via sødmælk, sødmælksprodukter, smør og ost vil han jo kunne få nogle fedtstoffer, som han ikke får andre steder fra.

Pas på at du ikke kommer til at gøre hans mad ...


Annonce

... for fedtfattig, men at du sørger for at han bliver dækket godt ind.

Sørg for at han får en daglig vitaminpille, som indeholder både jern og kalk samt diverse vitaminer. Giv ham brød og gryn, bælgfrugter, grøntsager, frugt, kød og fisk - så meget som du nu kan komme til det i løbet af en dag. Lad være med at fokusere på hvor meget han spiser til de enkelte måltider, prøv i stedet at fokusere på at lidt også har ret. Det er bedre at han spiser lidt men tit, end at han spiser få og store måltider.

Han har fortsat behov for rigtigt mange måltider i løbet af en dag og en plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Øllebrød, havregrød, frisk frugt, evt. mælk eller et glas juice
Formiddag: ½ bolle med smør og ost, ½ banan eller anden frugt
Frokost: rugbrød med forskelligt pålæg - gerne sildepostej, leverpostej, torskerogn/rognpostej, kød pålæg, tilbehør af grøntsager og frugt. Mælk eller vand at drikke.
Eftermiddag: en lille portion tykmælk eller lignende med drys og frisk frugt og bær - eller hvis du ikke vil give dette, så en ½ bolle med smør, og igen tilbehør af frisk frugt. Vand til.
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskellige grøntsager skåret i mundrette stykker - agurk, gulerod, tomat, rød peberfrugt, ærter, majs osv.
Aften: Aftensmad som I andre spiser, kød og fisk, kartofler, grøntsager, sovs osv. Vand eller mælk af kop. Dessert evt. lidt frugtgrød med mælk på.
Hvis han er yderligere sulten inden sengetid, kan han få ½ bolle med smør eller en banan, gerne et glas lun mælk til.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Du skal være opmærksom på at det at han lukker munden gør noget ved dig. Han er så gammel nu at han godt ved at 'du står på hovedet med det samme for ham' - derfor får han masser af opmærksomhed ved at lukke munden sammen og her skal du passe på at du ikke kommer ind i en 'dum' vane. Prøv om du kan lade være med at forsøge alverdens ting for at få ham til at spise og prøv i stedet om du ikke bare kan servere noget lækkert for ham og så lade ham selv gå igang. Lad være med at bekymre dig om hvad han spiser og hvordan han spiser - lad ham spise det som interesserer ham.

Hvis du på en tallerken giver ham lidt valgmuligheder, så der er laks, spinat, gulerodsalat, kartofler, og lidt sovs - så kan det godt være at det kun er lidt af laksen og en kartoffel som glider ned, men næste dag er det så måske noget andet og det er så okay.

Jeg er ret sikker på at det er hans daglige indtag af mad, som du skal fokusere på mere end det er tilskud af levertran og andet. Og så skal du være meget opmærksom på hvad det gør ved dig, når han ikke spiser og hvordan du reagerer. Og så må vi håbe at forårets lyse vejr hjælper lidt på det hele:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat og god bedring til jer alle. Rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce