Annonce

Annonce

Svar: Ændrede sovevaner og spisevaner


2. januar 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Tak for dit brev. Først må jeg sige at jeg bliver rigtigt ked af at høre, at du får sådan en besked hos egen læge. Det er dybt urimeligt at du skal gå derfra med en følelse af utilstrækkelighed og en manglende tro på dig selv som en god mor. Amning, modermælkserstatning, om man føder ved kejsersnit eller ej, har intet at gøre med om man er en god mor.

For mig er en god mor foreksempel en mor, som drager omsorg for sit barn. Det vil sige en mor som passer og plejer den lille, tager den lille op når han græder, pludrer med ham når han vil snakke, smiler til ham, trøster ham, kærtegner ham, hjælper ham med at sove når han er træt, går rundt med ham når han har brug for at blive vugget, støtter ham i den udvikling han er igang med, stimulerer ham, læser hans signaler og reagerer hensigtsmæssigt på dem osv. Alt det du lyder til at gøre.

Jeg tror bestemt at der er en sammenhæng imellem din drengs ændrede sovevaner og hans ændrede indtag af mælk. Det vil kun være naturligt at han, når han afviser flasken, ikke bliver mæt nok til at kunne sove særlig godt og når han så spiser mere eller mindre i søvne (aften og nat), så lyder det som om han næsten bliver speedet af al den mad han så pludselig får.

Jeg tænker derfor at det vil være rigtig godt, hvis I kunne få lidt mere mad i ham i løbet af dagen, så han ikke pludselig begynder at vende op og ned på nat og dag.

Jeg synes umiddelbart ikke at der bør gå mere end max 4 timer imellem hans indtag. Det betyder at han skal have 6 flasker i døgnet - tager han imod mere er det kun fint. Og tager han ikke mælk nok hver gang, så er I nødt til at tilbyde ham mere, så I er sikre på at hans indtag dækkes.

Jeg får fornemmelsen af at han er en meget opmærksom og temperamentsfuld lille herre, som gerne følger med i verden omkring sig og som måske ikke rigtig gider det med flaske - måske protesterer han mod at blive holdt i favn - det ses.

Jeg vil derfor foreslå jer, at I prøver at sætte jer med ham på jeres lår. Sid med fødderne på en skammel ...


Annonce

... eller lignende, hvor I kan komme til at bukke benene. Han skal sidde med rygge mod jeres lår foran jer, så I kan kigge på hinanden. I kan på denne måde give ham flaske uden at holde ham i favn og kan samtidig have kontakt med ham.

Hvis det heller ikke virker, så prøv at lægge ham på en dyne ved siden af jer, prøv at lade være med at fange hans opmærksomhed, da det også kan være det, som forstyrrer ham.

En tredie udvej kan være at give ham flasken når han er næsten sovende idet han så ikke protesterer så meget eller sm noget fjerde, at forsøge med flasken lige når han vågner af lur.

Ofte har vi jo en forestilling om at børn skal spises rigtig godt af inden de skal sove - og det er også rigtig godt, når det fungerer. Men for nogle børn fungerer det faktisk bedre, hvis de får flasken når de vågner. Det kan man naturligvis ikke gøre hele dagen igennem, men man kan godt have det med i overvejelserne og se om det kan gøre en forskel. Der kommer således lidt mere "sov, spis, leg, sov" - rytme.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børns søvnbehov er jo forskelligt, men generelt kan man sige at de fleste børn på 3 måneder vil have behov for at sove 3 og nogle gange 4 gange i løbet af en dag. Tit vil børnene sove sammenlagt 5 timer i løbet af en dag og ca 10 timer om natten, altså ca 15 timer ialt.

Du fortæller at jeres lille dreng sover fra ca 19 til 06-07, dvs. 11-12 timer. Måske har han så ikke helt så meget behov for at sove de meget lange lure om dagen, men vil i stedet powernappe og derfor tage fire lidt kortere lure - lyder det rigtigt i forhold til din fornemmelse?

Jeg tror ikke umiddelbart at jeres lille dreng er syg, jeg tænker at han 'bare' er igang med at udvikle sig og med dette hører en øget pylren, gråd og temperament. Det vil være fint at du forsøger med lidt struktur for spisning og søvn og begynder at se lidt på klokken - det vil være okay. Put ham med en fast sutteklud eller andet, som stille og roligt kan indgå i hans putteritual.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce