Brev:
Sover rigtig dårligt om natten!

Kære Helen
Min datter på 7,5 mdr sover rigtigt dårligt om natten - og har gjort det siden hun var ca 2 mdr. Om dagen er hun en rigtig glad pige, hun er meget aktiv og triller og kryber meget rundt på gulvet.
Vores program for dagen ser ca sådan ud:
Vågner kl. 7 og står op
Kl 8: Morgenmad (havregrød og lidt frugt til dessert) hun spiser ikke særligt meget ca ½ dl + lidt banan eller clementin i små hapser. Hertil drikker hun ca ½ dl vand
Kl 9: Ammes og puttes efterfølgende til formiddagslur hvor hun sover 1-1½ time.
Kl 11.30: Frokost (risgrød med frugt eller øllebrød og lidt frugthapser til dessert) Hun spiser 1-2 dl og drikker ca 1 dl vand
13.00: Ammes og puttes til middagslur, hvor hun som regel sover 1½-2 timer)
Kl 15.00: Eftermiddagssnack (kiks eller små stykker brød med smør, ost eller leverpostej, evt lidt frugt) Hun spiser som regel ikke så meget. Drikker ca ½ dl vand
Kl 16.30 Ammes
Kl 18.00: Aftensmad (kartoffel og grøntsagsmos med klumper, lidt brød eller frugt, som hun kan sidde og gratte med mens jeg spiser) hun spiser 1-2 dl og drikker ½-1 dl vand til.
Kl 19.00: Ammes og puttes til natten - hun falder selv i søvn i sin egen seng, mens jeg ligger ved siden af. Hendes seng står lige ved siden af min uden tremmevæg (jeg har forsøgt at sætte den på, men så vil hun ikke sove der.)
Herefter er det meget forskelligt, hvornår hun vågner igen - nogle gange efter en halv time, andre gange efter to timer. Og sådan fortsætter det ...
... stort set hele natten. Enkelte gange kan hun dog godt sove et længere stræk på 3,4 eller 5 timer, men det er ikke ret tit. Ofte er hun ikke rigtigt vågen, men klynker/græder bare meget højlydt i søvne mens hun kaster sig rundt i sengen. Jeg har prøvet bare at lade hende ligge, men så vågner hun rigtigt og bliver meget ked af det.
Når hun "vågner" forsøger jeg altid at gøre så lidt som muligt - dvs først prøver jeg med et shsss du skal sove, så prøver jeg at vende hende, men som regel ender det med, at jeg ammer hende - jeg prøver at gøre amningen så kort som mulig, så hun ikke får et helt måltid men bare en trøstetår. Dog får hun et helt måltid ca kl 00.00 og igen ca kl 5.00
Jeg har gennem de seneste måneder forsøgt mig med fald i søvn uden gråd metoden - og jeg har da også haft en smule succes med den forstået på den måde, at hun ikke længere skal ammes i søvn dag og nat. Hun stopper selv amningen om natten før hun falder i søvn.
Hvad er realistisk med hensyn til natamningen?
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min datter (og mig selv) til at få en bedre og mere sammenhængende søvn? Jeg kan mærke på mig selv, at jeg bliver mere og mere irriteret, når hun vækker mig nat efter nat, så der skal snart ske noget!
Min kæreste vil meget gerne hjælpe, men han har meget svært ved at hun græder, og har derfor svært ved at få hende til at falde til ro.
Jeg håber du kan give mig et godt råd til, hvordan vi kommer videre.
Med venlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.