Brev:
Min søn på 9 mdr triller ikke

Hejsa
Jeg vil gerne takke for tidliger svar - og så har jeg nu endnu et par spørgsmål til dig ang. mine tvillinger. De er nu 9 måneder (født 6 uger for tidligt) og Petrea vejer ca 7,5 kg mens Osvald vejer 8,5 kg.
De følges ikke helt ad mere - Petrea er en lille vimmer, som i længe har trillet både fra mave til ryg og tilbage igen. Hun er nu så vaks, at hun skubber sig baglæns og prøver at trække sig fremad, hvis legetøjet pludselig bliver udenfor rækkevidde. Og numsen kommer også op, men hun kravler ikke endnu - det varer dog nok ikke så længe. Der er blevet tilknyttet en børnefysioterapeut til hende, da hun er meget smidig. De taler om hypermobilitet, men jeg har talt med en ortopædkirug som siger at det kan de først sige, når hun er 2-3 år.
Men Osvald derimod - ja han er ikke meget for at ligge på maven, han triller ikke - ligger bare, hvor han bliver lagt. Det virker til at, når han triller fra mave til ryg, er det bare fordi han får overbalance. Jeg er naturligvis nervøs, når søsteren er længere motorisk og ...
... han bare ligger der. Det er ikke fordi han ligger helt passiv. Nej han sparker lystigt og pludrer løs. Og han kan fint stå når vi holder ham. Og med et par puder - ja så sidder han faktisk. Er der grund til min nervøsitet? Og hvad kan jeg gøre for at stimulere ham til at bevæge sig noget mere?
Indtil for nylig har jeg ammet begge 2 hver morgen. Nu er det dog kun Petrea der får en lille tår fra morgen af. Og Osvald får en flaske MME. De får grød - havregrød eller øllebrød fra morgen af og andre slags grød til frokost og aften. Jeg har prøvet at give dem kartofelmos - men det vil de bare ikke have. Har prøvet rigtig mange gange. Jeg vil nemlig gerne begynde at give dem noget med lidt mere "bid" i.
Forleden fik de en ret med ris i - og det resulterede i at Osvald kastede det hele op igen - og Petrea kunne ikke lide det. Har du nogle gode råd til hvordan jeg kommer videre? Det eneste de har kunnet lide er most (med en gaffel - så er det lidt groft) broccoli!! Glæder mig til at læse dit svar.
Med venlige hilsner fra Betina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.