Annonce

Annonce

Svar: Mad - introduktion af grød - 4 mdr.


3. januar 2007

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mollys mor

Det er dejligt at høre at I har det godt og at I har fundet en løsning med at gå i soveværelset for at finde roen. Det lyder som det rigtige at gøre.

Det er klart, at når Molly har svært ved at koncentrere sig ved brystet, så er der en risiko for at hun ikke får helt nok hos dig og derfor kan virke til at have behov for noget andet mad. Det er super godt at hun interesserer sig for skeen og kigger efter maden du spiser, det er et godt udgangspunkt.

Jeg er dog ikke helt sikker på at du skal starte endnu. Du slutter dit brev af med at skrive, at du fortsat bliver fint mæt af din mælk, hvilket du vurderer ud fra hendes søvnmønster. Og derfor tænker jeg, at du skal vente lidt endnu. Måske kan du fornemme at tingene bliver anderledes i løbet af de næste uger og måske er det rette tidspunkt for jer at starte først efter de 5 måneder.

Når du begynder, så kan du frit vælge imellem grød og grøntsagsmos. Personligt synes jeg at risgrød er en blid og mælkeagtig grød, som mange børn godt kan lide. Den første grød kan derfor med fordel være risgrød, men også majs, hirse og boghvedegrød kan gives. Grøntsagsmos kan laves af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og i takt med at Molly bliver ældre kan hun få flere af de grovere og mere smagfulde grøntsager.

Begynd med 4-5 tsk. af en bestemt type f.eks. risgrød, giv det på et tidspunkt, hvor hun ikke er alt for træt og ikke er alt for sulten. Det kunne f.eks. være en times tid efter amning. I starten skal hun vende sig til teknikken og smagen og derfor er det godt at bibeholde den samme slags grød over nogle dage. Når ...


Annonce

... hun begynder at vende sig til det og mestrer teknikken med at åbne munden, føre grøden tilbage i svælget og synke, så kan I begynde at tilbyde lidt mere grød af gangen og kan også forsøge med lidt forskellige smage. I starten kan man prøve at komme lidt frugtmos på grøden for at give lidt smag, men da risgrød er så mild og mælkeagtig som den er, så kan man faktisk også prøve at komme lidt gulerodsmos på.

Når hun kan spise en lille dl. og I kan se at maven fungerer, så kan I prøve at tilbyde hende mad 2 gange dagligt. Her vil det være godt at det ene måltid er grød og det andet grøntsagsmos og princippet er at det er bedre at spise 1 dl. 2 gange dagligt end 2 dl. 1 gang dagligt. Når I begynder at tilbyde grøntsagsmos, så lad grøden være noget hun kender om dagen og på samme måde, når hun er godt igang med grøntsagsmosen, så lad grøden skifte til noget andet. Fra 6 måneder kan hun begynde at få f.eks. havregrød og øllebrød.

I alt hjemmelavet mad bør der kommes 1 tsk fedtstof i og det er en god idé at variere typen af fedtstof, så Molly får forskellige typer fedt. Personligt synes jeg at en grød smager bedst med en smørklat, men i grøntsagsmos kan man f.eks. godt bruge olie.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan malke lidt af din mælk ud og lave grød og mos selv på din egen mælk, du kan også bruge mme i madlavningen og så kan du naturligvis også købe de industrielle produkter.

Jeg vil foreslå dig at gå på apoteket og købe sundhedsstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn" - den koster ca 65 kr. Her finder du også opskrifter.

Fortsat held og lykke med hende og håber at ovenstående hjælper dig lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce