Svar: Småtspisende barn
Kære Jessica
Mit umiddelbare indtryk, når jeg læser dit brev, er at jeres dreng fortsat tilbydes en del skemad og samtidig får han også ½ liter vælling/sødmælk dagligt. Jeg tænker at I for det første skal overveje, hvorvidt I skal blive ved med vælling, hvor meget mælk han generelt får og hvordan han tilbydes det.
Med hensyn til skemad, så er dette jo noget som let glider ned og det kan være en udmærket måde at 'fylde barnet op på' og gøre dem godt mætte. Skemad, som grød indeholder ofte en del mælk eller man kommer mælk på og alt dette mælk tæller med i det samlede mælkeindtag. Derudover tænker jeg at børn skal være ret gamle for at kunne mestre det at spise med ske, hvorimod en gaffel vil jeres dreng godt kunne klare.
Skemad i hans alder, kan godt være en portion havregrød, yoghurt eller en gang frugtgrød og det er udmærket. Men som udgangspunkt bør skemaden ikke være andre ting og I skal være meget opmærksomme på at han bør få mad som spises med en gaffel eller med fingrene og om I evt. skal udskifte noget af skemaden med mere rigtig mad.
Med hensyn til vælling, så stopper sutteflaske jo her omkring 1 års alderen og I skal derfor overveje om I skal til at trappe ud af dette. Så jeres dreng tilbydes aftenensmad og så puttes til natten uden vælling. Som overgang evt. en kop lun mælk i stedet, men stille og roligt kun med en tår vand.
Det er korrekt at det samledes mælkeindtag bør være ca ½ liter dagligt, men det er alt incl. Det vil sige at ost, sovs osv. også tæller med og så den mælk der kan være i og på grød. Netop derfor tænker jeg at noget af maden skal udskiftes.
I skriver at jeres dreng er rigtig glad for ærter og det er jo super godt. Netop kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado osv. bør han også få til frokost, sammen med sit rugbrød. På brødet ...
... kan han få smøreost eller ost i stænger til at gnave eller forskelligt smørbart pålæg som sildepostej eller leverpostej.
I skriver at han ofte får lidt ind imellem, da det er lettere at få ham til at spise, når han ikke er i den høje stol. Men netop det at han hele tiden slatspiser gør jo nok også at han aldrig rigtig føler sig særligt sulten og jeg tænker derfor det vil være rigtig vigtigt at I begynder at skabe faste spisetider, hvor I spiser sammen og hvor han sidder i sin stol.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Grød eller det I selv spiser, f.eks. lidt franskbrød med marmelade eller ost. Vand eller mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør og ost, samt banan eller anden frugt, vand af kop eller måske lidt juice
Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød. Køb brød som ikke er for groft, men af den bløde type og brug i første omgang smørbart pålæg. Tilbehør af kogte grøntsager. Farverne skulle også gerne appellere til appetitten. Vand af kop
Eftermiddag: Tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, müsli og lignende. Tilbyd ham bær og frisk frugt på eller ved siden af. Tilbyd ham også ½ bolle med smøreost eller lignende. Vand af kop
Før aftensmad: Grøntsager af forskellig slags, som han også får til frokost. Vand af kop
Aften: Aftensmad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager osv. Hvis jeres kartofler kan moses med sovs, og du så hjælper ham med skeen så gør det, hvis det giver jer tryghed at vide, at han så har fået noget. Men lad resten på tallerken være fastere mad, som kræver at blive tygget og som han kan spise med en gaffel eller fingrene
Til dessert kan han få en portion frugtgrød med mælk. Vand at drikke til.
Evt. en kop lun mælk at sove på i en overgang.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.