Svar: Sove godt om natten
Kære Heidi
Som du beskriver historien, så lyder det helt sikkert som om din dreng er rigtig ked af at ligge i sin seng, på grund af de oplevelser han har haft i vuggestuen. Du fortæller at han er glad for at sove og ikke har problemer med at sove om dagen, hvor han bare får lov til at ligge på en madras. Min umiddelbare tanke er derfor, at den oplagte løsning må være at få din dreng ud af sengen.
Man kan naturligvis godt insistere på at han skal sove i den seng og tiden vil også gøre, at han nok skal lære det - men jeg tænker bare, hvorfor skulle man kæmpe den kamp? Kunne han ikke godt lære at sove uden tremmer?
Det er meget forskelligt hvornår børn kommer ud af deres tremmeseng. Generelt siger man at når bør begynder at kravle op over sengen, så skal de ikke være bag tremmer mere, da det simpelthen er for farligt - dette gør mange børn i 1½-2 års alderen. Nogle forældre vælger her med det samme at skifte til en seng i voksenstørrelse, hvor andre vælger en juniorseng, det er ...
... lidt smag og behag og hvad man har plads til.
Jeres søn er 14 måneder nu og der er naturligvis en vis risiko for at han kan trimle ud af sengen, så en meget høj seng, bør han nok ikke ligge i. Man kan så overveje om han kan sove på en madras på gulvet indtil I føler det er sikkert nok at have ham liggende i en seng - og det kan man naturligvis godt. At sove på gulvet må dog betegnes som en midlertidig løsning, da der i nogen boliger bl.a. kan være meget træk ved gulvet og det er godt at sengen på den måde at hævet over gulvhøjde.
At have en seng, hvor du har mulighed for at sidde ved siden af ham, når han skal sove, tænker jeg ville være en måde at lære ham at falde i søvn og uden at du skal flytte ham. Du har nemlig fuldstændig ret i, at det at han falder i søvn et andet sted, end hvor han vågner, godt kan spille ind på at han ikke finder roen igen, hvis han først vågner. På den måde ville en ny seng uden sider, måske slå to fluer med et smæk.
Håber du kan bruge mine overvejelser:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

