Svar: Rykning af døgnrytmen
Hej med dig
Min første tanke, når jeg læser dit brev er, at din datter sandsynligvis har ændret rytme både på grund af julen, men også på grund af hendes alder. De fleste børn vil omkring 3 måneders alderen begynde at sove mindre og vi gerne spise hyppigere ved brystet - simpelthen for at få stimuleret til mere mælk. Jeg tænker derfor at det for det første er meget vigtigt at du lægger hende til brystet så meget som muligt i løbet af dagen.
Derudover tænker jeg, at man jo desværre ikke kan få det hele. Du har en pige, som sover hele natten, ammes og så sover igen. Du er således meget privilegeret og da hun sover så godt om natten er det nærmest umuligt at få hende til at sove om aftenen også - hun er trods alt kun 3½ måned gammel.
Hendes måde at spise på og hendes forsinkede bøvsning, det ændrer sig med tiden og i takt med at hun kan begynde at få andet end bryst, så vil hendes rytme sandsynligvis ændre sig igen. Der er således håb forude:o)
Jeg vil dog medgive dig at det er uholdbart at gå i soveværelset kl. 22.30 og lillepigen først sover kl. 24. Er det nødvendigt at gå i soveværelset? Kunne du amme i stuen og så putte hende selv i soveværelset, måske hun selv kunne finde roen i mørket? Du skriver jo at hun ofte spiser bedst, når hun vågner fra en lur og at det er en ulempe at amme hende lige inden søvnen på grund af bøvsning. Så kunne det ikke lade sig gøre at amme hende til natten i stuen, lade hende bøvse af og så putte hende i soveværelset efterfølgende?
Med hensyn til at sove på maven, så er det rigtigt at dette ikke anbefales. Jeg kan jo se at I allerede har forsøgt alt uden held og jeg tænker, at det I nok må forsøge er, at putte hende på maven, men når hun så sover, så prøv at vende hende om. Risikoen for at hun bliver ved at bøvse i søvne svinder jo også i takt med at hun bliver ...
... ældre.
I den forbindelse tænker jeg også at en sut vil hjælpe og det er godt at hun er begyndt at ville tage den. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og en sut kan hjælpe hende med at få luften igennem systemet, så det ikke nødvendigvis altsammen skal ud som en bøvs, men så det kommer ud som en prut i stedet. Prøv at trække en stofble igennem sutten, hvis I kan og læg sut med stofble ved hendes ansigt. Det hjælper hende til at holde bedre på sutten, når I nu prøver at lægge hende om på ryggen med ansigtet drejet til siden.
Det lyder som om at Helle er i risiko for at reagere på komælk og derfor er det jo rigtig godt, hvis du kan amme så længe som muligt. Den erstatning som anbefales til børn med komælksallergi købes på apoteket og hedder Nutramigen eller Profylac. Den er lavet på komælk, men komælksproteinerne er spaltet på en anden måde og derfor kan det godt gives til børn med mælkeallergi.
Som jeg har nævnt ovenfor, så vil Helle i takt med at hun begynder på anden mad, også kunne få en anden rytme. Når I på et tidspunkt begynder med skemad til hende, så vil det være en rigtig god idé at forsøge med dette på nogenlunde samme tidspunkt i løbet af dagen. I vil kunne begynde at se lidt mere på klokken end på Helle og vil således kunne begynde at styre tiderne for mad og søvn på en anden måde. Ting tager tid, men tiden hjælper også på tingene. Jeg tror derfor ikke I skal være så bekymrede omkring dagplejestart.
Når Helle når en alder, hvor hun skal starte i dagpleje, så får hun her så mange nye indtryk, at det vil trætte hende og igen vil hun sikkert ændre søvnmønster.
Jeg beklager at jeg ikke kan give jer noget mere præcist, men det er sådan det er. Tilgengæld må I glæde jer over at I har en datter, som lyder til at trives rigtig godt, en rigtig dejlig lille pige:o) Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.