Brev:
Søvn og natteroderi - mor er most æblegrød

Kære Helen
Jeg skriver til dig i lettere desperation ;)
Min lille søn er knap 4,5 måneder og en herlig lille en. Han er glad, pludrende, motorisk aktiv og så er han en ordentlig kleppert. Lige godt 8,5 kg (fødselsvægt ca 3800 g).
Nu til problemet! Vi bøvler rigtigt meget med vores nætter og jeg er snart så træt og initiativløs, at selv JEG er træt af at høre mig tale om søvn. Det samme gælder mine stakkels omgivelser.
Sønnike er nem at lægge om aftenen. Vi har haft putteritual fra han var få uger gammel og det har vi glæde af. Det hedder: pusle, bad, flaske til natten (indført da han var 3,5 måneder) og så ned i vuggen og få godnat sang. Nogle aftener pludrer han sig selv i søvn, nogle aftener skal han stryges på panden og den slags. Så langt så godt! Det er skønt.
Men! Han vågner mange gange hver nat - helst hveranden time - og vil have bryst. For at bryde cirklen indførte vi en natflaske - han er stor og det syntes logisk, at jeg ikke alene kunne gøre ham mæt til natten. Det fungerede rimeligt nogle nætter og så gik det galt igen. Nu går cirka hver anden nat i kludder. Nogle enkelte nætter sover han fra 21 til 2.30 og så til kl. 5 og så til 7:30. Men som oftest vil han gerne ammes: 23-24, 1-2, 4, 6, 7:30.
Han får 200 ml vælling inden han skal sove, men vågner som sagt rigtigt ofte efter 2-3 timer og så fremdeles. Jeg har fået for vane bare at amme løs, for det ved jeg jo virker. Men det ...
... betyder også, at jeg i over fire måneder ikke har sovet mere end 2,5 timer ad gangen. Og nu er jeg sgu træt!
Jeg undrer virkeligt på, hvad vi mon gør forkert. Eller om det bare er sådan det er, når ens barn er så lille?! ;)
Han sover to lange lure om dagen - 3 timer om formiddagen og mindst 2 timer om eftermiddagen. Jeg tænker selvfølgelig, at det er alt for meget. Men hvis jeg prøver at lade ham sove mindre, skal han bare sove igen senere på dagen..? Bør jeg tage ham op, tror du?
Vi putter ca. kl 21 og så kører karrusellen ellers derefter. Han falder hurtigt i søvn efter ammetår. Jeg er som sagt meget usikker på alting efterhånden og spørger derfor om råd her. Det virker på mig som de mange små tåre i løbet af natten er en dårlig vane efterhånden. Jeg har for helt nylig indført lidt mos og grød om dagen efter samråd med sundhedsplejersken. Han spiser det med stor fornøjelse (får lidt laktulose).
Selv har jeg sukkersyge og det gør ikke tingene lettere. Min tal spurter op og ned og jeg er som sagt MEGET træt i forvejen. Vi lever meget regelmæssigt med ham og farter ikke ret meget omkring. Jeg er HELT indforstået med, at livet med baby nødvendigvis ikke kan dreje sig om for mange fester og den slags. Jeg er også på det rene med, at han ikke kan klare 10-11 timer uden mælk. Men ... pyyyhh... det er lidt meget.
Håber dette giver bare lidt mening. Jeg er som sagt lidt mør ;)
Kærlig hilsen
Mor K
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.