Svar: Social udvikling - 12 mdr.
Kære KS
Tak for dit brev. Det er en rigtig dejlig lille dreng du har fået dig der, men jeg kan godt forstå at du er bekymret og jeg synes din bekymring skal tages alvorligt.
Du skriver at din dreng nu er 12 måneder gammel og jeg tænker derfor at det er tiden til den årlige lægeundersøgelse. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorvidt I har været ved lægen eller om du har planlagt at tage til lægen. Men under alle omstændigheder, så synes jeg det er meget vigtigt at du får din dreng vurderet af lægen og får en samtale, hvor du fortæller lægen det samme som du fortæller mig idag. Du kan jo tage brevet du har sendt til mig med dig, så du er sikker på ikke at glemme, hvad du gerne vil sige:o)
Børn er meget forskellige og det 'normale' har vide rammer. Der kan såldes være mange grunde til at børn pludselig holder op med at pludre, når de er nogle måneder gamle. Ud over det manglede sprog, så fortæller du også at din dreng har rigtig svært ved ...
... kontakt. Han har svært ved at berøre dig og han har svært ved at blive berørt - kun når I danser, så lægger han sit lille hoved ind til dig og putter - det er noget han nyder.
Du beskriver en dreng som har svært ved at have kontakten med en anden, men han kan godt det der hedder "have et fælles tredie" - det vil sige at I kan godt kigge på et stykke legetøj eller noget andet sammen og dele det.
Jeg ønsker ikke at gøre dig unødigt bekymret, men jeg bliver nødt til at sige, at jeg synes din dreng skal undersøges nærmere og jeg synes din bekymring skal tages alvorligt. Det vil normalt gå via egen læge, som så kan henvise dig til en børneafdeling. Det du beskriver har jeg set før, både det med sproget, det med at putte sig under dans, den manglende mimik osv. Der kan som sagt være mange årsager og det kan også være at bekymringen er ubegrundet, men undersøges det bør han blive.
Pas rigtig godt på hinanden og rigtig meget held og lykke:o) Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

