Svar: Slut med sutten - 2 år, 6 mdr.
Kære Lone
Det bedste tidspunkt for hvornår børn skal stoppe med at bruge sut eller stoppe med at bruge ble, falder ofte bedst sammen med at barnet kommer og meddeler at det ønsker at stoppe og så kan samarbejdet begynde.
Som du skriver, så er det jeres behov at hun skla af med den og du nævner selv at hun endnu ikke er klar. Samtidig skriver du at du er urolig for, om hun mon begynder at tage sutten fra sin lillebror, så derfor er jeg nødt til at spørge - hvorfor er det så magtpåliggende for jer at hun skal af med den sut?
Jeg tænker hun er jo kun 2 ½ år og hun bruger nu kun sutten når hun skal sove - det lyder da rigtig fint. Hvis hun har sin egen sut, så behøver hun jo heller ikke tage lillebrors og så er I ude over det problem og skulle de endelig bytte rundt engang imellem, så sker der nok heller ikke noget ved det.
Med hensyn til bleen og renlighed, så er det rigtig flot at jeres datter allerede er renlig og det er super at hun selv er så godt i stand til at sige til i tide. Mange børn er over 3 år inden de er i stand til dette. Det er normalt at børn bliver renlige om dagen før de er det om natten og jeg har den holdning at det er langt bedre at vågne op med en succesoplevelse som er en tør ble, end at vågne op i en våd seng. Derfor synes jeg at jeres datter bør beholde bleen på om natten.
Mange børn er 4 år før de kan holde sig tørre en hel nat, nogle er sågar ældre og der er efter min mening ikke grund til at forcere dette. Lad hende beholde sin ble og hvis hun selv en dag giver udtryk for at hun gerne vil sove uden, eller hvis hun gennem flere uger vågner ...
... knastør om morgenen, så kan I fjerne den, men ikke før.
Jeg tror måske I forventer lidt for meget af jeres datter og det kan godt være derfor hun reagerer som hun gør, når I henter hende i institution. Hun er kun 2½ år og hun er blevet storesøster for 10 måneder siden. Hun er blevet renlig, har skulle smide sutten i løbet af dagen osv. og der er sket rigtig meget i hendes liv det sidste år.
Mit råd er derfor at I prøver at skrue jeres forventninger og krav til hende lidt ned. Prøv at lade hende være den lille pige som hun stadig er, lad være med at stille krav til hende fordi hun er "den store", men lad hende lege og hygge. Prøv at sætte jer lidt ind i hendes verden, når du henter hende - det er naturligt at hun gerne vil vise dig rundt, vise dig hendes verden, dele sin dagligdag med dig. Prøv at tage hende i hånden og spørg hvad hun gerne vil i stedet for at kræve hun skal være fornuftig og forstå hvorfor du vil have hende med hjem.
Jeg tror at hvis I begynder at lytte lidt mere og følge hende og hendes tempo, så begynder hun også at lytte til jer og så kan I mødes på midten.
At være 2½ år er en rigtig svær alder. Det kræver utrolig meget omsorg og det er vigtigt at I forsøger at rumme hendes følelser og frustrationer. Der er ikke langt imellem glæde og gråd og det er en følsom periode. Der er så meget hun forstår og så meget hun gerne vil, men som hun endnu ikke mestrer og det giver rigtig mange frustrationer - netop derfor er det vigtigt at I heller ikke stiller for mange krav lige nu:o)
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

