Svar: Nægter pludselig skemad - 9 mdr.
Hej med dig
Det er helt normalt for din datters alder, at hun nu ikke længere gider skemaden, men i stedet hellere vil spise selv og det er vigtigt at du udnytter dette og lader hende gå igang. Det med skemaden skal nok komme igen, lige nu har hun bare brug for mad i stykker.
Hvis hun accepterer en gang grød om morgenen, så lad hende bibeholde denne, hun kan også begynde at få lidt tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, frugtmos eller bær om morgenen eller om eftermiddagen, men hvis hun slet ikke er til dette, så vil ½ bolle med smør, ost og noget frisk frugt være helt fint.
Til frokost kan du give hende rugrød og også meget gerne kogte grøntsager i stykker. Du må også meget gerne bruge lidt rester fra aftensmaden, så hun på den må de kan få lidt kylling, frikadelle osv. som du også selv er inde på.
For at fedtberige hendes mad, bør du bruge smør på brøddet og du kan også lave lidt smørsovs eller anden sovs, om hun kan få lidt af på sin mad om aftenen. Ris med lidt sovs eller pasta med lidt sovs vil hun nok godt acceptere. Det er fortsat vigtigt at hun får sødmælk og mælk af sødmælkstypen, så hun også derigennem får fedt og så må hun også gerne få lidt fed ost.
Det er rigtig godt at lade hende spise ...
... med fingrene. Det er måden hvordan hun øver sit pincetgreb, så hun fra at tage med hele hånden, begynder at tage med 3 fingre og tilsidst tager med to fingre. Med den alder hun har nu, vil hun også kunne spise med en gaffel, men det kan godt være det ikke interesseret hende og så er fingrene jo fine at bruge. Man siger faktisk at børn som får lov til at spise med fingrene og mærke og fornemme maden, sviner betydeligt mindre og spiser betydeligt pænere når de bliver større end børn som aldrig har fået lov til at svine.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Grød eller brød med smør, marmelade, ost - hvad I andre nu spiser - hun vil gerne det samme som jer. Lidt mælk eller måske lidt juice af en kop
Formiddag: ½ bolle med smør, banan eller anden frisk frugt vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, leverpostej, sildepostej, torskepostej, fiskefrikadelle, smøreost osv. Gerne tilbehør af kogte grøntsager, rester fra aftensmaden. Vand eller mælk af kop
Eftermiddag: Lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften: Aftensmad som I spiser, evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert, vand eller mælk af kop
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

