Svar: Søvn - 3 mdr.
Kære Charlotte
Det lyder umiddelbart som om din lille dreng vågner pga uro i maven. Det er godt at han er i stand til at prutte og komme af med luften ad den vej - og han bøvser tilsyneladende også en del, således at forstå at der en en sammehæng imellem hans gylpning og det at han bøvser?
Jeg tror det er vigtigt at du prøver i løbet af dagen at hjælpe ham af med luften. Prøv at lægge ham på maven, når han er vågen f.eks. hen over ammepuden, prøv også at cykle med hans ben og se om du kan give ham lidt mavemassage, så du får ham helt afslappet. I takt med at han bliver ældre, vil hans tarmsystem også blive mere modent og det bliver lettere for ham at komme af med luften og også lettere for ham at bearbejde maden, han får i maven.
Vær opmærksom på den flaske du giver ham inden puttetid om aftenen. Ofte sluger børn mere luft, når de spiser af flasken, så prøv at holde lidt pauser undervejs og se om du kan ...
... få ham til at bøvse godt af i forbindelse med at han spiser denne flaske. Præcis som du også forsøger under amning.
Du kan også prøve at elevere ham lidt, så han ligger lidt højere med hovedet. Han må ikke få en pude, men du kan lægge et ringbind, en lille pude eller lignende ind under madrassen, så han løftes lidt op. Det hjælper ham til at komme lidt bedre af med en evt. bøvs, så alt luft ikke nødvendigvis skal igennem maven.
Ellers er det rigtig godt med en sut, som du også allerede forsøger, da sutten sætter gang i tarmsystemet uden at der kommer mere mad ned, så det lyder umiddelbart som det helt rigtige du gør.
Jeg tænker umiddelbart at det er et modenhedsproblem og at tiden derfor arbejder for jer. I takt med at han begynder med mere fast føde, så vil det ligge lidt tungere i maven, han vil ikke gylpe helt så meget og sandsynligvis få lidt mere ro på.
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

