Svar: Nægter at spise og sover dårligt
Kære Hanne
Det hører alderen til at Gustav begynder at lukke munden og også at han gerne vil have lidt mere opmærksomhed når I skal spise. Han er ikke udspekuleret som sådan, det vil sige han tænker ikke bevidst at hvis han lukker munden for grøntsagsmosen så laver mor nok noget andet og mere lækkert, men han kan godt fornemme at det han gør, gør noget ved dig. Altså at han ved at lukke munden, kan sætte noget igang hos dig.
Det er jo sådan set også okay, for det er jo også en læring, men det er vigtigt at du beholder begge ben på jorden og ikke lader dig komme ud på et sidespor. Du må rigtig gerne made ham lidt med hænderne, hvis han nyder det og det får ham til at spise lidt, men husk at du også hele tiden skal prøve at få ham selv til at spise. Han kan godt spise med fingrene og han kan også selv føre en gaffel til munden. Hvis han ikke gider det med gaflen, så lad være, men lad ham øve sit pincetgreb med fingrene.
Der sker naturligvis ikke noget ved at han spiser rugbrød et par aftener i træk, hvis det får skabt lidt mere interesse for den varme mad igen. Kold mad kan være lige så næringsrig som varm mad. Men som hovedregel skal han spise det samme som I andre og et eller andet må kunne glide ned.
Der er ganske givet en sammenhæng imellem sygdom, separationsfase og så din drengs ...
... alder. Virusknopper??? Tja børn får ofte udslæt i forbindelse med at de er syge. Du skal naturligvis være sikker på at han ikke har sår eller andet i munden, som gør ondt - det kunne jo være en grund til at han pludselig ikke har lyst til at spise. Det kan jo også være kvalme og generel utilpashed.
Giv ham noget du ved han kan lide og som han bør kunne spise, men lav ikke specielle retter til ham, andet end den grød han plejer at få osv.
Med hensyn til søvnvaner, så tænker jeg at I efterhånden har forsøgt jer rigtig længe - måske skal I prøve noget nyt. Hvis han er meget utryg, så kunne I evt. putte ham i hans seng men sidde lidt hos ham indtil han falder i søvn. Ikke vugge ham, men putte ham i sengen, holde ham i hånden, synge lidt osv. Det kan jo godt være at I slet ikke skal gå fra ham og slet ikke nu hvor han er i separationsfasen, men i stedet skal prøve bare at være der. I skal ikke snakke for meget, for han skal ikke tro der skal underholdes, men nogle gange hjælper det faktisk bare at sidde stille og holde i hånd og stryge blidt over håret.
Jeg tænker at hvis man skal bruge 15 minutter på bare at sidde hos sit barn, så er de givet rigtig godt ud i forhold til at rende frem og tilbage gennem et par timer. Så det synes jeg umiddelbart at I skal forsøge.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

