Annonce

Annonce

Brev:

Bliver ved trods nej


15. januar 2007

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Bliver ved trods nej

Hej igen

Jeg kan da lige starte med at fortælle, at Oscar (vi havde problemer med, at han ikke ville sove i sin tremmeseng, hvilket jeg skrev til dig om) sover meget bedre nu, hvor vi har droppet tremmesengen :-) Han vågner stadig, men kun 1 til 2 gange, og han græder ikke - kommer blot kravlende ind til os.

Nu hvor vi har fået løst det problem, så har vi fået mod på at løse endnu en lille ting, som kunne fungere bedre. Oscar har lidt svært ved at respektere, når vi siger nej til ham. Han ved godt, hvad han ikke må, for ofte ryster han på hovedet, før han gør det - den lille røver. Han kan f.eks. kigge direkte på os, mens han holder mad ud over gulvet, så ryster han på hovedet og smider det.

Vi har besluttet at ensrette vores måde at sige stop på. Vi vil nu begge begynde at sige "nej" med beslutsom stemmeføring og samtidig gøre en afværgende bevægelse med hånden (jeg ryster også instinktivt på hovedet, hvilket Oscar har taget til sig). Jeg har altid gjort det på denne måde, mens min mand har brugt forskelligt ordforråd, f.eks. "stop nu", "hold så op" osv. Han har til gengæld altid været god til at lyde fast og se alvorlig/sur ud, mens jeg har lidt sværere ved dette.

Vi lader det ikke få konsekvens de første gange, han gør noget, han ikke må, hvilket måske er en fejl... Vi prøver ofte først at sige nej flere gange, før vi reagerer med f.eks. at tage maden fra ham... måske er det derfor, han ikke helt ved, om vi mener det. Hvad tror du? Kan man godt tage maden fra ham for så at give ham den igen 3 minutter senere med et: "og så gør du det ikke igen". For ofte spiser han pænt videre, hvis vi giver ham den igen.

Vi har talt om at indføre en "time out stol" (en høj stol, som vi har ekstra, ikke den, han spiser i) i stuen, hvor han kan få lov at sidde 1 minut, hvis han ikke reagerer på 3. gang, vi siger ...


Annonce

... nej.

Vi har f.eks. en vinreol, som han ikke kan blive fra: Vi venter, til hans hånd allerede rører ved en flaske for så at sige nej. Han ved godt, at han ikke må, for han ryster på hovedet og tøver, men rykker den alligevel ud, hvis vi ikke stopper ham, hvilket vi selvfølgelig gør. Men 2 minutter senere er han atter kørt i stilling foran vinreolen, og så kan vi starte forfra.

Problemet er, at man har tendens til at hæve stemmen for at få ham til at forstå, og det ønsker vi ikke, så derfor har vi talt om, at en sådan time out måske er en bedre ide? Hvad synes du - er han for lille? Skal stolen i så fald vende væk fra rummet ind mod væggen, og hvordan skal vi i det hele taget bruge den? Er det korrekt at vente med at reagere, til han har rørt ved det, han ikke må - vinreol, potteplane - eller skal man reagere tidligere, altså når han er lige ved at røre ved tingene, kaste med maden osv.

Vores tanke med at vente er, at vi jo ikke vil skælde ud uretfærdigt, hvis han egentlig ikke havde tænkt sig at gøre noget. Skal vi vente med stolen for at prøve noget andet først? Er det naturligt, at han bliver ved med at prøve til, selvom han godt ved, at det må han ikke?

Nogle gange er det næsten som om, at det morer ham lidt at gøre noget forbudt. Han griner ikke, men der er antydning af et smil (han kigger altid væk, når han småsmiler over at gøre noget forbudt - som om han godt ved, at det ikke er på sin plads at more sig her) og også en fandenivoldskhed, sådan lidt "nu gør jeg det bare, selvom jeg ikke må, ha, ha". Andre gange sidder han bare og venter på, at vi skal vende ryggen til - helt bogstaveligt...Han kan sidde lige foran vinreolen i flere minutter og iagttage os for at se, hvornår vi ikke kigger.

Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan håndtere dette - en lille slagplan måske:-)

Med venlig hilsen
Heidi

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce