Svar: Kostrestriktioner efter det fyldte 1 år?
Kære J
Nu er jeg jo desværre ikke diætist, men jeg skal forsøge at besvare dit brev så godt som muligt:o)
Det er korrekt at din dreng nu kan spise det samme som I andre. Maden skal naturligvis skæres ud og være i en konsistens og mængde som han kan klare, men den mest almindelige mad kan han sagtens spise. Sushi må han ikke få og noget med alt for meget Chili skal I nok også være lidt varsomme med, men generelt skal I ikke lave speciel mad til ham.
Med hensyn til rosiner, så må det være et skøn. Der er ikke noget fast omkring et max. indtag af rosiner efter 3 års alderen, men han bør nok ikke spise rosiner hver dag. Det handler jo om at kosten skal være varieret og rosiner hver dag kan jo godt blive lidt ensformigt. Så lidt ærter og majs kunne nok være lidt sjovere til en afveksling:o)
Med hensyn til kiwi frugter, så har en anden bruger af siden for nylig også nævnt dette. Jeg tror dog at det I har hørt omkring kiwi og allergi handler om, at hvis man har pollenallergi, så kan man reagere overfor visse fødevarer. Man kalder dette for en krydsreaktion og man ved at hvis man f.eks. har birkepollenallergi, så kan man få ...
... problemer med nødder, frugter og grøntsager. Mennesker med birkepollenallergi kan f.eks. reagere kiwi men også på æbler, pærer, rå gulerødder og hasselnødder.
Jeg har ikke hørt noget om at det ellers er problematisk at spise kiwi. Kiwi indeholder bla. rigtig meget C-vitamin, som jo er godt i disse forkølelsestider:o) Og børn må gerne spise frugt og bær, både friske og som frugtgrød og lignende.
Med hensyn til mælkeindtag så kan jeg desværre ikke svare dig på, hvor meget ost der skal til for at dække han kalk og mælkebehov - jeg tror det må være en del. Umiddelbart tænker jeg at der jo ikke er spor i vejen for at du giver din dreng yoghurt/tykmælk og lignende produkter. Du kan også give ham mælk på grøden om morgenen og du kan lave en milkshake, hvor du blender ½-1 banan med 100-200ml mælk - og voila - det er ligeså godt som at drikke mælken af glas og spise bananen ved siden af.
Du må i øvrigt gerne fortsætte med vitaminer og du kan også gå over til en multivitaminpille som indeholder calcium. Du skal dog være opmærksom på at knække den over i kvarte, så han ikke får den i den gale hals:o)
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

